Vinterferieaktiviteter på Odder Bibliotek: Sørøverkort, skattekister og skattejagt

Foto: Odder Bibliotek . Oplev sørøverkort, skattekister og skattejagt på biblioteket i Odder i vinterferien.
Profilbillede
dato

I vinterferien fra den 11.-18. februar kan du tilbringe en dag som en vaskeægte sørøver.

Tegn dit eget sørøverkort eller dekorer din egen fine skattekiste i bibliotekets kreative værksted i vinterferien. Du kan arbejde med ris, papir, filtpenne samt lim og udklip.

Deltag også i en udendørs skattejagt, hvor du skal på bogstavjagt i området tæt på biblioteket. Når du afleverer dit svar, deltager du i konkurrencen om en boggave og får et lille guldstykke.

Arrangementet er for hele familien og kræver ingen tilmelding.

Tid: 11.-18. februar (I den betjente åbningstid)

Pris: Gratis

Sted: Odder Bibliotek

Målgruppe: For børn

Kilde: Odder Bibliotek
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.