Odder Museums gamle møllerhus bliver torsdag aften forvandlet til et teaterstykke med titlen "Døden banker på", i samarbejde med Teateriet.
Året er sat til 1844, hvor publikum træder ind i møllerfamilien Lunds liv, mens de forbereder den afdøde møller Ole Nielsen Lund til den sidste rejse. Scenerne udspiller sig i stearinlys og olielamper oplyste rum, hvor publikum i små grupper gennemgår ritualer, der skal beskytte mod onde kræfter.
Der er stadig billetter til den unikke oplevelse, som finder sted fra kl. 17 til 20. Billetter kan findes via linket i kommentarerne på Odder Museums Facebook-side.
Kilde: Odder Museum