Kom og vær med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, gode øjeblikke og meningsfuldt fællesskab
Er du drevet af faglighed, omsorg og livskvalitet og drømmer du om at arbejde et sted, hvor mennesker kommer før rutiner? Så har vi et job til dig på Bronzealdervej. Et hjem med hjerterum, humor og stærkt fællesskab.
Vi er stolte af, at vi er nomineret til Byens Bedste Arbejdsplads – en anerkendelse af det stærke sammenhold, den gode kultur og det meningsfulde arbejde, vi hver dag skaber sammen.
På Bronzealdervej bor 60 beboere fordelt i seks hyggelige huse, hvor vi arbejder i små teams med tæt kontakt og høj trivsel. Omgivelserne er præget af natur, drivhus, bålplads og græssende får – og i vores hjem deler vi dagligdagen med både hund, kat og fugle. Her ser vi det ikke bare som en plejebolig, men som et levende fællesskab og et hjem.
Vores tilgang er inspireret af EDEN Alternative-filosofien, hvor respekt, livsglæde og beboernes egne valg er i centrum. Kontakt før opgave er et bærende princip – vi prioriterer relationer og nærvær som grundlaget for al pleje og støtte. Du kan læse mere om EDEN på www.edenindenmark.dk.
Vi arbejder helhedsorienteret med blik for hele mennesket – fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt. Hos os handler pleje ikke kun om det praktiske, men om at være til stede i relationen og skabe små, men vigtige øjeblikke i hverdagen.
Da vores borgere har komplekse behov, søger vi en sygeplejerske med både stærk faglighed og empati. Hos os får du mulighed for at tage ansvar, præge den faglige retning og bidrage til den fortsatte udvikling af kvaliteten i vores pleje.
Vi tilbyder
- En fast stilling som sygeplejerske på 37 timer om ugen
- Vagter primært i dagtimerne – med enkelte dage til kl. 17
- Weekendvagt hver 6. uge
- Mulighed for faglig udvikling og sparring i et stærkt tværfagligt team
- Et meningsfuldt arbejdsmiljø med fokus på relationer og helhedspleje
- Grundig introduktion og god oplæring
- En arbejdsplads med gensidig respekt, omsorg og højt til loftet
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske og brænder for ældreområdet
- Har lyst til at arbejde i en EDEN-inspireret kultur med fokus på livskvalitet og beboerinddragelse
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har blik for både helheden og de små detaljer, der gør en forskel i hverdagen
- Vil bidrage til et trygt og fagligt stærkt fællesskab
- Tror på, at nærvær og relationer er udgangspunktet for god pleje
Kom og vær med!
Send din ansøgning og CV senest mandag den 18. august 2025.
Samtaler afholdes i uge 34-35.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Kristina Elmquist Jensen på 20 90 23 08
Sophia Dalgård Jakobsen på 29 48 56 38
Mette Johansen på 24 89 59 32
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Bronzealdervej - plejecenter, Bronzealdervej , 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ae53f36e-6a24-4cad-ac41-12269c7ead8b