BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med blandede vagter? Eller har du en særlig passion for aftenvagter?
Så læs med her…
Stenslundcentret…
Stenslund er opført som et leve- og bomiljø med 84 lejligheder fordelt i 3 huse – i alt 8 teams. Alle 3 huse er omgivet af dejlige grønne haver og flere gangstier, så livet kan leves såvel ude som inde.
I afdeling 9A, hvor stillingen er ledig, bor der 24 borgere. I dagvagt er I 7 kolleger til at hjælpe beboerne, i aftenvagt 5 kolleger og om natten 1 mand (3 til alle 84 borgere). Alle hjælper hinanden med de faglige opgaver og den hjemlige stemning omkring beboerne.
Hvert team på Stenslund har tilknyttet en teamkoordinator, som står for den daglige koordinering og faglige ledelse. Der afholdes teammøder i hvert team, hvor fokus er på koordinering af indsatser, samarbejdsaftaler, faglighed og trivsel.
Hver dag kl. 15.30 mødes 1 assistent fra hvert hus, for at få et samlet overblik over faglige opgaver samt koordinere aftenens ressourcer, så alle får en god aften – både beboere og kolleger.
På Stenslundcentret er vores værdigrundlag principperne i Eden Alternative, og vi vægter hjemligheden hele døgnet. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling inden for demensområdet, hvorfor vi også har en fuldtidsansat demenskonsulent, som du vil kunne sparre med samt deltage i interne undervisningsforløb.
Du kan læse mere om Stenslundcentret på Odder Kommunes hjemmeside samt blive inspireret på facebook https://www.facebook.com/stenslundcentret/
Vi er en ambitiøs arbejdsplads…
med høj faglig kvalitet, og vores fælles fokus er at skabe en god og aktiv hverdag for alle, der bor her. Fællesskabet og det tværfaglige samarbejde er afgørende for os, og vi lægger vægt på, at alle bidrager til hele kerneopgaven. Derfor er ”Aktiv hverdag” også en del af dagligdagen på Stenlund, hvor teamet har tværfaglig sparring med diætist, fysioterapeut og sygeplejerske. Som aftenvagt vil du møde Aktiv hverdags teamet på teammøderne, hvor I sammen drøfter de rehabiliterende indsatser i netop dit team.
Vi kan tilbyde dig
- Indflydelse på timetal og vagtplan
- En grundig introduktion, så du bliver klædt godt på og bliver glad for at være hos os.
- Et godt tværfagligt samarbejde med fokus på faglig kvalitet og udvikling – så drømmer du om at udvikle dig inden for et specielt område, er det kun en fordel.
- Gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil og udvikle nye
- En arbejdsplads hvor vi har let til grin, fokus på fællesskabet og hvor vi værner om det gode arbejdsmiljø
Din profil
- Du er uddannet Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Du værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du har gode samarbejdsevner og formår at sætte din faglighed i spil til gavn for både beboere og kolleger
- Du vægter den gode dokumentation
- Vi forventer ikke, at du kan det hele, men at du er bevidst om egne kompetencer og har mod på at lære nyt
Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.
Stillingen ønskes besat senest den 01.07.23 eller hurtigst muligt
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, eller kunne du tænke dig at kigge forbi, for at se stedet og mærke stemningen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Lotte Lambek på tlf. 20 31 18 01 eller Assisterende leder Marianne Nyland Madsen på tlf. 20 90 23 35
Stenslundcentret er en del af det store fællesskab først og fremmest i Sundhed & Omsorg og dernæst i hele Odder Kommune. Du kan få et indblik i, hvordan det er at være ansat i Sundhed og Omsorg i denne præsentationsvideo.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge en stilling, skal det ske online ved, at du uploader din ansøgning med relevante bilag. Ansøgningsfristen er 25.06.23
Samtaler afholdes løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stenslundcentret, Stenslund 6, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1414&ProjectId=144741&DepartmentId=19998&MediaId=4628&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838857