BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nærværende, relations stærk og arbejder du struktureret?
Ønsker du at være med til at skabe høj pædagogisk kvalitet og lægge grundstenen til børns trivsel, udvikling og læring? Så er det DIG vi søger til vores afdelinger!
DII. Bifrost afdeling Asgård og Midgård søger pædagoger til henholdsvis vuggestuen samt børnehaven, på 32/37 timer med ansættelse pr. 1. september 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Vi arbejder med anerkendende pædagogik, hvor ICDP danner grundlaget for vores pædagogiske fundament. Grundlæggende handler ICDP om relationer og samspil mellem barnet og den voksne. Derudover er vi særligt optaget af barnets sproglige udvikling, leg og den styrkede læreplan.
Vi er nærværende, anerkendende og omsorgsfulde voksne. Lige nu arbejder vi fokuseret med at opretholde en fast struktur i hverdagen med udgangspunkt i den styrkede læreplan. Vi søger pædagoger, der har overblik og kan strukturere og organisere sig selv og andre – også i presserede situationer. Vi søger pædagoger, der møder børnene i øjenhøjde og er optaget af barnets perspektiv og intentioner. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med inkluderende fællesskaber.
Din profil
Vi søger dig som formår at reflektere i dagligdagen og kan sætte din pædagogiske viden i spil og ser muligheder frem for begrænsninger. Desuden søger vi dig, der kan handle og træffe beslutninger, samarbejde og være nysgerrig på egen og andres pædagogiske praksis. Du skal være loyal over for Bifrost, dine kolleger og de beslutninger vi træffer i fællesskab.
Vi ønsker os en kollega, der:
- Brænder for at arbejde som pædagog og kan se den spændende opgave i at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
- Ønsker at have indflydelse- og tage ansvar
- Er nærværende, nysgerrig og omsorgsfuld i dit møde med børn, forældre og kolleger
- Har erfaring med- og tager aktiv del i planlægningen, udførelsen samt evaluering af pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i den styrkede læreplan og børnegruppens nærmeste udviklingszone.
- Vi forventer, at du kan kommunikere/dokumentere både skriftligt og mundtligt
- Er indstillet på at bruge AULA som kommunikationsplatform i dit daglige arbejde.
Hvis du har brug for en rundvisning og en snak i vores hyggelige huse forud for ansøgning er du meget velkommen.
Har du spørgsmål til stillingen i Asgård eller ønsker en rundvisning skal du ikke tøve med at kontakte pædagogisk leder Trine Nyborg på telefon: 30564261
Har du spørgsmål til stillingen i Midgård eller ønsker en rundvisning skal du kontakte pædagogisk leder Gitte Dahl Andreassen: 23419437
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.
Du kan læse om os, på vores hjemmeside: https://bifrost-odder.aula.dk/
Det er Odder Kommunes politik, at indhente straffeattest og børneattest ved ansættelse. Ansættelse og løn ifølge overenskomsten.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Rådhus, Rådhusgade 3, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1414&ProjectId=144764&DepartmentId=19966&MediaId=4628&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861435