Borgerne i Odder opfordres til at støtte et nyt forslag om at forbedre trafiksikkerheden langs Bendixmindevej og Sct. Marievej.
Ifølge borgerforslaget, stillet af Laila Jensen, mangler området fortove, cykelstier og fodgængerovergange, trods stigende trafik og flere nye udstykninger siden 2019. Borgerforslaget peger på, at trafikken i området omfatter både fodgængere, cyklister og tung trafik, hvilket kræver en opgradering af de nuværende forhold for at sikre trygge forhold, især for de mange små trafikanter, der dagligt benytter vejene.
Forslaget kan ses og støttes på Odders kommunes hjemmeside.
Kilde: Odder Kommune