Hou og Omegns Idrætsforening er på udkig efter byggematerialer til deres nyeste projekt, Hygger’n, som er et nyt samlingssted for områdets unge.
Foreningen opfordrer lokalbefolkningen til at donere materialer, de måske har til overs fra egne byggeprojekter. Materialerne kan først modtages efter den 5. juli, eftersom et asfalteringsarbejde afventer afslutning før byggeri kan påbegyndes.
Hygger’n er tænkt som en plads skabt af unge for unge, og HOIF håber på bred opbakning fra lokalsamfundet.