Nu åbner Varmepumpepuljen 2024: Tjek, hvor du kan få tilskud i Odder

I varmepumpen møder jordvarmen eller luften et kølemiddel med et lavt kogepunkt, og kølemidlet fordamper, hvorefter dampen komprimeres, og der dannes varm gas, som føres videre til kondensatoren – og varmen afgives til boligen eller varmeanlægget.
Profilbillede
dato

Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Odder giver sine bedste råd. 

Varmepumpepuljen i 2024 er netop åbnet for ansøgninger, og i år kan der søges om op til 27.000 per husstand. Det kræver dog, at boligen, der søges varmepumpetilskud til, ikke befinder sig i et område, hvor der er indlagt fjernvarme eller er planer om det – og i Odder Kommune varierer det fra den ene matrikel til den anden. 

Fjernvarme eller ej

Førend varmepumpepuljen kan søges, skal man undersøge, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme, eller hvor der er planer om det inden for nær fremtid.


Foto: Ken Skovby, BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad Odder – Ken Skovby VVS.

– Hvis man vil søge puljen, skal man have hus i et område, hvor der ikke er lagt ud til fjernvarme eller planer om det. Man skal selv skal ind og finde den information for den specifikke adresse, da det kan være forskelligt fra den ene side af vejen til den anden, siger Ken Skovby, der er BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad Odder – Ken Skovby VVS.

Fjernvarmeforholdene for ens område kan findes på kortet på Plandata.dk

 Billigere at skifte om sommeren

Varmepumpepuljen er en del af bygningspuljen, der i 2024 er sat til 315 millioner kroner, og heraf er det meningen, at omtrent 70 procent skal fordeles til varmepumpepuljen. Ifølge Ken Skovby kan der være mange gode grunde til at skifte til varmepumpe, og sommeren er en af dem.

– Varmeregningen fylder nok ikke så meget i tankerne hos folk i øjeblikket, men sommeren er faktisk et rigtig godt tidspunkt at skifte til en varmepumpe. Når det først er vinter, kan en midlertidig varmeløsning være nødvendig, mens installationen laves. Det er noget, man med fordel kan spare om sommeren, siger Ken Skovby og tilføjer:

– Varmepumper kan etableres med flere varmesystemer, og er det noget, man går i overvejelser om, anbefaler jeg altid en gennemgang af hele boligen ved samme lejlighed. Så kan vi finde ud af, hvordan vi laver den bedste løsning og bedst udnytter varmen.


Foto: PR // Ligger din bolig inden for det mørkegrønne eller grønt skraverede felt, er der fjernvarme eller planer om det i området, og puljen kan derfor ikke søges. Er boligen derimod i det gule, grønne eller lilla skraverede område, kan puljen søges. 

Sådan søger du

Varmepumpepuljen kan søges via Energistyrelsens hjemmeside og følgende krav skal være opfyldt:

  • Varmepumpen skal installeres på en selvejet helårsbolig.
  • Varmepumpen skal erstatte et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel – eksempelvis træpillefyr.
  • Boligen må ikke ligge i et område, hvor der i forvejen er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Info derom kan findes på kan ses på plandata.dk
  • Installation af varmepumpe må først ske efter ansøgning om tilskud.
  • Tilskud skal søges til enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe – også kaldet jordvarme.
  • Installationen skal foretages af en VE-godkendt installatør 

Pressemeddelelse fra Bedre Bad - Bedre Energi

Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.