Forårsfornemmelserne summer i luften, vintergækker og krokus pibler frem i græsset. Med dét følger danskernes ferieplanlægning for årets kommende helligdage, skoleferier og forlængede weekender.
Nu kan turister og borgere i Odder, Horsens og Hedensted kommuner atter søge inspiration til ferie- og fritidsoplevelser i den store turistguide for Kystlandet 2023.
Årets udgivelse er i år trykt i 50.000 eksemplarer i en dansk, tysk og engelsk udgave.
Den bliver desuden tilgængelig mere end 100 steder og dertil omdelt i alle sommerhuse i destinationens tre kommuner.
Guiden kan også give inspiration til dig, der bor i området.
Selvom du kender til dit lokalområdet - så er der sikkert også nogle spændende ting i kataloget, som du ikke kender. Så tag et kig og find inspiration til fx en familietur i weekenden:
Klik på billedet for at åbne guiden
https://www.odder.dk/nyheder/nyheder/kystlandet-er-klar-med-arets-velkomstguide/