Flagdag med foredrag

dato

Oplev inspirerende foredrag fra to tidligere udsendte, der har besøgt områder som Afghanistan, Irak, Balkan og Afrika, på Flagdagen den 5. september.

Flagdagen for Danmarks udsendte er blevet en fast tradition i Odder Kommune, hvor vi hylder og anerkender Danmarks udsendte. Vi håber også, at du har lyst til at deltage.

Foredrag med to tidligere udsendte

I år introducerer vi et nyt tiltag, hvor du får mulighed for at opleve foredrag præsenteret af to tidligere udsendte personer fra henholdsvis Politiet og Forsvaret.

Disse personer har virket som "Fredsskabere" på Balkan, i Afrika og Mellemøsten fra 1995 til 2012 og har haft roller som Livvagt Team i Irak og Paramediciner i Afghanistan.

Så kom og deltag, hvis du ønsker at få indblik i, hvordan det er at blive udsendt på vegne af Danmark.

Program for dagen

Kl. 08:00 Flaget hejses ved Odder Rådhus

Kl. 18:30 Højtidelighed ved Odder Kirkecenter: Tale ved borgmester Lone Jakobi og kransenedlægning

Kl. 19:00 Foredrag i Odder Kirke ved to tidligere udsendte fra henholdsvis Politiet og Forsvaret. 

Kl. 21:15 Markering af flagdagen slutter

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Dog vil vi gerne have din tilmelding på grund af forplejningshensyn. Tilmeld dig via: claus.buur@odder.dk

Vi håber, at du vil deltage den 5. september, når vi udtrykker vores respekt og anerkendelse over for alle Danmarks udsendte.



Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.