Bliv kok på Stenslundcentret og bring glæde gennem madlavning

dato

Brænder du for madlavning og mennesker? Så bliv en del af køkkenteamet på Stenslundcentret!

Har du god smag for både mad og fællesskab? Og trives du med at bringe glæde til mennesker gennem det, du laver? Så er du måske vores nye kollega i køkkenet på Stenslundcentret!

Hos os laver vi mad med hjertet – og med næsen, for duften af mad og nybagte boller er en fast del af hverdagen. Vores køkkenteam skaber nærende, velsmagende og sanselige måltider til vores beboere, og vi gør det midt i husets fællesrum, hvor maden bliver en naturlig del af hverdagslivet.



Om jobbet

Vi søger en kollega, der har lyst til at lave varm mad fra bunden fire dage om ugen – og smørrebrød, desserter og bagværk på de øvrige dage. Madlavningen foregår i afdelingskøkkenerne og er en vigtig del af leve-bo-miljøet, hvor maden både skal smage godt og vække minder og appetit.

Stillingen er på 37 timer ugentligt (eller efter aftale), primært i dagtimer på hverdage. Enkelte aften- og helligdagsvagter kan forekomme i forbindelse med særlige arrangementer.



Hvem er du? - Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent, kok eller har tilsvarende erfaring
  • Har erfaring med dysfagi kost eller har kendskab til særlige kost typer
  • Brænder for at lave god mad til ældre mennesker
  • Har øje for detaljen og sætter en ære i kvalitet og omhu
  • Kan arbejde selvstændigt, men også værdsætter et godt samarbejde
  • Har et åbent og respektfuldt menneskesyn – også over for borgere med demens
  • Kommunikerer tydeligt og positivt
  • Bidrager aktivt til planlægning og udvikling – med beboernes behov i fokus
  • Elsker en arbejdsdag med humor, arbejdsglæde og fællesskab
  • Er klar på at tage hånd om medarbejder der evt kan have en tilknytning til jobcenteret.
Vi tilbyder dig

  • Oplæring ved faglært personale
  • Dit eget ansvarsområde med madlavning til 18–20 beboere
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde
  • Et engageret og omsorgsfuldt køkkenteam
  • Køkkenmøde hver 14. dag for sparring og udvikling
  • Nærværende ledelse samt tæt samarbejde med husets diætist
  • En arbejdsplads hvor trivsel, forskellighed og fællesskab er i centrum




Løn og ansættelse

Stillingen ønskes besat senest 1/ 10 -2025

Ansøgningsfrist d. 18/8-25

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 35, hvilken dage kommer der yderligere information omkring til kandidaterne.

Løn efter gældende overenskomst og forhandling med din faglige organisation, med udgangspunkt i dine erfaringer og kvalifikationer.



Vil du vide mere kan du kontakte:
Leder Lima Darvis 29 22 27 43
Diætist Gitte Nygaard Laustsen 21 19 25 48


Om Stenslundcentret

Stenslundcentret er et af Odder Kommunes to plejecentre. Her er 84 plejeboliger, fordelt på 8 afdelinger opført som leve-bo miljø, med fælles stue og køkken centralt i alle afdelinger. Dertil hører en fællesbygning med festlokale, omklædning og kontorer.

Vi er en ambitiøs arbejdsplads med høj faglig kvalitet, og vores fælles fokus er at skabe en god og aktiv hverdag for alle, der bor her. Vores høje faglighed betyder, at vi er et forbillede i arbejdet med demente. Vi arbejder ud fra Eden Alternative tankegangen og stræber på den måde efter, at give de ældre et liv fyldt med fællesskab, liv og selvbestemmelse. Og vi synes selv, at vi lykkes ret godt med det.

Du kan læse mere om Eden på https://www.edendenmark.dk/#

En god hverdag for vores beboere og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Derfor har arbejdsmiljøet høj prioritet. Fællesskabet og det tværfaglige samarbejde er afgørende for os, og vi lægger vægt på, at alle bidrager til hele kerneopgaven – naturligvis med udgangspunkt i princippet om rette kompetencer til de rette opgaver.

Vi lægger vægt på at have en arbejdsplads, hvor humor er en naturlig del af hverdagen, og hvor man bruger alle de menneskelige og faglige egenskaber man besidder. Alle faggrupper er vigtige, og vi hjælper hinanden. Vi ser os selv som en åben og favnende arbejdsplads, med plads til forskellighed.

Du kan læse mere om Stenslundcentret på Odder Kommunes hjemmeside

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Stenslundcentret, Stenslund , 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b67091e3-b820-4b0b-a883-5f2b50f2c680

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet