Barselsvikariat - Myndighedsrådgiver til Det Specialiserede Socialområde for voksne i Odder Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og vær en del af en spændende arbejdsplads, hvor faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab er i centrum.

Myndighed på Det Specialiserende Socialområde søger en myndighedsrådgiver til voksenhandicap, psykiatri og udsatteområdet med tiltrædelse august 2023. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.  

Du vil som vores nye kollega indgå i et team af fagligt dygtige og engagerede rådgivere, der arbejder med udredning, rådgivning og visitation i forhold til ydelser efter voksenbestemmelserne i serviceloven.

Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og at du befinder dig godt i en afdeling, hvor der er fokus på vidensdeling og samarbejde, som en væsentlig del af opgaveløsningen. Vi lægger vægt på lysten og evnen til løbende at udvikle, lære og bidrage til den fælles opgaveløsning. Sammen kan vi mere – både i vores egen afdeling og sammen med vores gode samarbejdspartnere i kommunen og i regionen.

Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau med en til tider uforudsigelig hverdag. Dette kræver at du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling til arbejdsopgaverne. I afdelingen har vi stort fokus på en helhedsorienteret sagsbehandling, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med kommunens udføre tilbud og de øvrige myndighedsafdelinger i kommunen.

Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte borgeren i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv.

Det Specialiserede Socialområde varetager myndighedsopgaver for voksne med handicap, sindslidelser og social udsathed indenfor servicelovens voksenparagraffer herunder §§ 85, 97, 103, 104, 107 og 108.

Som myndighedsrådgiver kommer du derfor til at arbejde bredt med servicelovens voksenbestemmelser, og er med i sagsbehandlingen fra ansøgning til bevilling og opfølgning. Du vil beskæftige dig med en målgruppe der er meget bred, da vi som generalister dækker psykiatri, voksne med fysiske og psykiske handicap samt udsatte. Du vil få en enestående mulighed for at kunne specialisere dig inden for udvalgte områder, og dermed blive gruppens vidensperson på disse.  

Vi lægger vægt på at du 

  • Har en solid erfaring med myndighedsfunktionen på handicap, psykiatri eller udsatteområdet for voksne
  • Har erfaring med at arbejde med Behov/Indsats/Takst
  • Har gode kommunikationsevner og vant til samarbejde med borgere med komplekse problemstillinger
  • Har lyst til at indgå med din faglighed i tværgående samarbejde med andre afdelinger og faggrupper samt eget team
  • Er god til at være tovholder og koordinere den samlede indsats 
  • Har flair for IT og administrativt arbejde 
  • Kan påtage dig myndighedsrollen og arbejde selvstændigt
  • Kan bevare overblikket og evner at arbejde struktureret

Vi tilbyder dig:

  • En unik mulighed for at gøre en stor forskel for Odder Kommunes borgere
  • En organisation med fokus på udvikling og nytænkning på det sociale område
  • En afvekslende arbejdsdag med frihed i arbejdstilrettelæggelsen
  • Høj grad af tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
  • En velfungerende afdeling, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel tone 
  • En arbejdsplads der vægter stor faglighed, og som tilsvarende tilbyder faglige udfordringer 
  • Team med engagerede og hjælpsomme kolleger, der vægter åbenhed, medansvar, anerkendelse, plads til forskellighed og kollegial støtte 
  • Flekstid og ekstern supervision 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/ny løn. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Myndighedsrådgiver Katerina Cibulkova på mail: katerina.cibulkova@odder.dk eller på tlf.: 2922 2763 mellem 9-10.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 19. juni 2023. Der forventes at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 23. juni 2023. 

Vil du vide mere om Odder kommune, kan du læse mere på vores hjemmeside: www.odder.dk

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4d7aed7b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odder Kommune, Det specialiserede socialområde, Rådhusgade, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4d7aed7b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet