Ungdomsskolen afholdt med stor succes fest for unge i Odder uden mulighed for alkohol og nikotin.
Odder Ungdomsskole inviterede til fest for alle fra 7. til 9. klasse i Odder Kommune. Forud for festen var medarbejderne en tur rundt på skolerne for at forventningsafstemme rammerne med de unge. Fx fik de at vide at øl, breezer, cigaretter og andre nikotinprodukter var forbudt til festen. Baren ville i stedet indeholde slush ice, sodavand, snacks m.m.
Der var samtidig ikke mulighed for at gå udenfor under festen. Så når man var tjekket ind, så var det ikke muligt fx at gå ud og drikke gemt alkohol eller ryge.
Til gengæld var der arrangeret masser af andre ting, der kunne få stemningen i vejret. Her var fx diskotek med live DJ, loungeområde til at hygge sig i, boksemaskine, festival makeup med professionel makeupartist, sumobrydning, myselfie og silent disco.
Dorthe Sørig der er pædagogisk leder i Ungdomsskolen fortæller:
- Vi vil gerne prøve at skabe en festkultur, hvor der ikke nødvendigvis skal være alkohol og nikotin i centrum. Det så ud til at lykkes - for der var sådan en god stemning. De unge hyggede sig med forskellige aktiviteter, og der blev virkelig gået til den på dansegulvet.
Det virkede til at vores ide med forventningsafstemme rammerne forud for festen virkede. Præmissen var fx, at man skulle være til festen senet kl. 21. Når man først var kommet ind, så måtte man ikke gå ud igen – for så var festen slut. Så det var ikke muligt for de unge, at have alkohol liggende udenfor i buskene.
Det gjorde mig også glad at se, at stort set ingen af de unge kom alene til festen eller gik hjem alene. Jeg håber, at vi kan gentage arrangementet til næste år, siger Dorthe Sørig.
Flere billeder fra festen
https://www.odder.dk/nyheder/nyheder/170-unge-til-alkohol-og-nikotinfri-fest/