BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt, og System TM søger derfor dygtige el-maskinmontører til vores produktion af avancerede kundetilpassede procesanlæg.
Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder:
Du bliver en vigtig medspiller i form af dine kompetencer, og du vil få en varieret dagligdag, hvor ikke to maskiner er ens. Vores løsninger er højteknologiske, og fagligheden blandt dine kolleger er høj.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte følgende:
- El-montage af industrielle maskiner og procesanlæg
- El-teknisk deltagelse ved mindre og større projekter i produktionen. Med tiden vil du få mulighed for at komme til at varetage test af anlæg i virksomheden og få ansvar for installation og indkøring af anlæg hos virksomhedens kunder over hele verden. Der er tale om 2-3 ture à ca. 3 ugers varighed om året.
For at du kan få succes i jobbet, er følgende kvalifikationer en fordel:
- Du er uddannet industrielektriker, automatiktekniker, automatikmekaniker eller lignende
- Du har nogle års praktisk erfaring som el-faglig inden for industrien og er vant til at montere og arbejde på PLC-styrede anlæg
- Du har grundlæggende it-kendskab
- Du taler engelsk på et niveau, så du kan kommunikere med udenlandske kunder.
Personlig profil:
Herudover er du stabil samt kvalitets- og ansvarsbevidst i dit arbejde. Du er serviceminded og god til at kommunikere, når du hjælper dine kolleger med opgaver på tværs af produktionen. Du besidder stor faglig stolthed og er i stand til at arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt i travle perioder.
Vi tilbyder:
System TM tilbyder stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du tilbydes en spændende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling.
Herudover har vi fordelagtige personaleforhold, herunder sundhedsforsikring, dejlig kantine med egen kok, sundhedspakke og en velfungerende personaleforening.
Læs mere på www.systemtm.com.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SYSTEM TM A/S, Skovdalsvej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2559&ProjectId=143586&DepartmentId=18959&MediaId=4632&SkipAdvertisement=False&uiculture=en
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5672636