Brænder du for at skabe udvikling for børn med særlige behov?
Tror du på, at børn gør det så godt, de kan – og har du kompetencerne til at understøtte elever med vidtgående specialpædagogiske behov? Så er du måske lige den kollega, vi går og drømmer om.
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med opstart 1. februar 2026 eller snarest muligt.
Saksild Skole ligger smukt placeret i den smukkeste natur tæt på Østjyllands bedste strand. Skolen er en del af Odder Kommunes landsbyordning og rummer både specialafdeling, skole, SFO og juniorklub. Vi er en mindre skole med et stærkt fællesskab, hvor nærhed, trivsel og det hele menneske er i centrum. Den overskuelige størrelse giver korte beslutningsveje og et tæt samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere.
Skolen er samtidig nem at komme til, da bussen fra både Odder og Aarhus kører lige til døren – hvilket gør hverdagen fleksibel for både medarbejdere og familier.
Om stillingen
Som pædagog hos os bliver du en central del af et nyere vidtgående specialtilbud, der på sigt vil rumme 5-7 elever. Dine opgaver spænder bredt – fra støtte til kommunikation og personlig pleje til opbygning af sociale relationer og håndtering af udadreagerende adfærd.
Tilbuddet er nyetableret, og du får rig mulighed for at præge den fortsatte udvikling sammen med dit nære team. Sammen skaber vi et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor eleverne trives og udvikler sig
Vi søger dig, der…
- Har specialpædagogiske kompetencer og erfaring med børn med kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser.
- Har lyst til at bidrage med erfaring og initiativ i konteksten.
- Er dygtig til at skabe struktur og anvende Low Arousal-pædagogik.
- Kan skabe tryghed og stærke relationer – også når hverdagen er udfordrende.
- Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og familier og kan tage ansvar for et udvidet forældresamarbejde.
- Ser muligheder frem for begrænsninger og brænder for at gøre en forskel.
- Arbejder konfliktnedtrappende og har et ressourceorienteret børnesyn.
- Samarbejder tværfagligt med almenskolen om inkluderende tiltag.
- Har relevant uddannelse som pædagog – gerne med erfaring inden for specialpædagogik.
- Har kendskab til forsinket kognitiv og fysisk udvikling samt diagnoser.
- Har lyst til at arbejde med børn, der har behov for hjælp til daglige gøremål og personlig pleje.
- Kan bevare roen ved kravundgående og udadreagerende adfærd.
- Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
En meningsfuld arbejdsdag med fokus på både faglig kvalitet og trivsel. Vi arbejder i et tæt team, hvor videndeling og kollegial sparring er en naturlig del af hverdagen. Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede medarbejdere – både i specialtilbuddet og i almenområdet.
Vi giver plads til, at du kan sætte dit præg på rammer og indhold, og vi løfter i flok med et stærkt fællesskab – også uden for arbejdstiden. Hos os møder du en humoristisk og uformel omgangstone, hvor vi har et stort hjerte for hinanden og for vores fælles opgave.
Hos os er fællesskab, nærhed og det hele menneske i centrum, og vi søger en kollega, som kan se sig selv i den tilgang.
Som udgangspunkt er dine opgaver primært forbundet til specialtilbuddet, men der vil også være mulighed for supplerende opgaver i den almene skole-fritidsdel. På sigt tilstræbes det, at der vil være kollegialt samarbejde på tværs af de to tilbud på Saksild Skole.
Hvis du vil vide mere: Du er velkommen til at kontakte skoleleder, Thomas Giver, på telefon 30843466. Vi byder meget gerne på en rundvisning og en kop kaffe.
Ansøgningsfrist og samtaler: Fristen er søndag d. 7. december 2025 kl. 1200, og samtaler mandag d.15. december 2025. Udover ansøgning bedes du sende CV og uddannelsesbevis.
Ansættelse: Fastansættelse på 37 timer.
Ansættelsesvilkår: Følger gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Inden ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt der tages referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Saksild børnehus, Rudevej , 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8526fc81-034a-4669-855a-b1f63bdd0e9e