BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Erfaren rådgiver med særligt talent for at arbejde med unge mennesker mellem 18 – 29 år efter Serviceloven søges til Ungeenheden i Odder Kommune.
Vi søger en kollega der finder det interessant at samarbejde med unge mennesker og deres netværk/forældre. Vi søger også en kollega der ønsker at udfolde socialt arbejde inden for rammen af Serviceloven. Dine primære opgaver vil bestå af råd – og vejledningsopgaver, afklare støtte behov hos den unge, samarbejde med interne og eksterne leverandører og ikke mindst bidrage til en fortsat høj faglighed i Ungeenheden.
Vi kan tilbyde dig
- Høj faglighed
- Dygtige og engagerede kollegaer
- En stærk tværfaglig samarbejdsflade
- Humoristisk omgangstone
- Ærlighed, respekt og ansvarlighed
- Et spændende og udfordrende job
- Stort fokus på et godt og givende arbejdsmiljø
- Uddannelses forløb i BIT metoden v. Anne Brorson
Faglige krav og kompetencer
Du kender det garanteret allerede fra tidligere stillinger og måske også fra det job du sidder i nu. Derfor ved du, at du kommer til at arbejde med unge, deres netværk og til tider deres familier, som oplever at have store og alvorlige problemer. Du ved også, at det er en faglig tilfredsstillelse når du er med til at finde den rette løsning, der hjælper den unge godt på vej.
Vi har brug for en kollega der både fagligt og personligt kan sige "ja" til enten alle eller største delen af følgende punkter:
- Er uddannet socialrådgiver/formidler med erfaring inden for det specialiserede område
- Evner at varetage myndighedsopgaven med fokus på den inddragende proces i forhold til den unge, netværk, familien, og samarbejdspartnere
- Kan og vil facilitere samarbejdsmøder
- Ønsker en arbejdsplads der til tider kan være uforudsigelig og omskiftelig
- Vil bidrage til afdelingens tværfaglige udvikling og trivsel
- Har erfaring med Nexus og BIT
- Er struktureret i forhold til administrative opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og i teams
Hvem er vi – Ungeenheden(KUI):
Vi består af 15 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Vi samarbejder med unge i alderen 15 – 29 år og deres forældre/netværk, skoler og mange andre relevante samarbejdspartnere. Vi består af 4 forskellige fagteam: Uddannelsesvejledningen, Servicelov 15- 18 år, Servicelov 18 – 29 år og Lov om Aktiv beskæftigelse. Du vil komme til at samarbejde med dine kollegaer fra de forskellige fagområder – kollegaer der ligesom dig, finder det meningsgivende at understøtte de unge i deres vej til uddannelse og beskæftigelse.
Dernæst er der en forventning til, at du helt naturligt ser fordelene ved at indgå i samarbejde med øvrige myndigheder og andre eksterne samarbejdspartnere der er med til at styrke den unges vej til uddannelse og beskæftigelse.
Du vil opleve at komme til en afdeling, hvor der er en mangfoldighed af opgaver og der er travlt, og derfor gør vi alt hvad vi kan for, at det er sjovt og spændende at gå på arbejde hver dag.
Praktiske detaljer
Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2024. Du får løn efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette M. Johannesen på tlf.nr.: 2459 2516
Vi glæder os til at se din ansøgning. Den skal sammen med CV senest sendes til os søndag den 26. november 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e02768f2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Ungeenheden, Vitavej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940640