BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forebyggelse & Rusmidler i Odder Kommune søger pr. 1.4.24 en socialfaglig medarbejder, til en stilling på 37 timer. Du får hos os en bred og varieret stilling, hvor du har stor mulighed for indflydelse og udvikling. Vi arbejder med helhedsorienterede og individuelt tilrettelagte indsatser omkring familierne, hvor rusmidler forstyrrer, fordi vi tror på, at vi på den både kan hjælpe familierne bedst muligt. Du får en tæt kollega, som har samme funktion som dig. Derudover arbejder i tæt sammen med kollegaer fra hhv. rusmiddelbehandlingen og familiebehandlingen.
Stillingen er på papiret en delt stilling. Den ene del af stillingen er BRUS. Den anden del er Familieorienteret Rusmiddelbehandling. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31.8.24, da midlerne til stillingen er fra BRUS. Projekt BRUS har eksisteret i 8 år, og vi er stærkt optimistiske omkring, at projektet bliver forlænget endnu engang.
Projekt BRUS - Børn og unge i familier med rusmiddelproblemer
Projekt BRUS er et samtaletilbud til børn og unge i alderen 0 til 24 år fra familier med rusmiddelproblemer. Projektet er finansieret af midler fra Socialstyrelsen og er et samarbejde mellem 11 kommuner i Region Midt og Center for Digital Pædagogik. Der er planlagt genansøgning ved projektets udløb. I Projekt BRUS bliver din opgave at afholde individuelle samtaler og familiesamtaler – med fokus på barnets oplevelser.
Du kan læse mere på www.projektbrus.dk.
Familieorienteret Rusmiddelbehandling
Familieorienteret rusmiddelbehandling er et tilbud til familier med børn under 18 år, hvor typisk den ene af forældrene enten har et stof- eller alkoholproblem. Den rusbrugende forælder indskrives i rusmiddelbehandling, og partner og børn inddrages via par- og familiesamtaler. I Familieorienteret Rusmiddelbehandling bliver din opgave at afholde individuelle samtaler med forælderen med rusmiddelproblemet, samtaler med parret og familiesamtaler. Her er fokus på at behandle rusmiddelproblemet og arbejde med rusmiddelproblemets betydning for samspillet og trivslen i familien.
Udover arbejdet med børn, unge og familier, består jobbet desuden i at udvikle og gennemføre initiativer, som skal medvirke til opsporing og rekruttering, via oplæg og undervisning. Det kan både være oplæg til skoleelever og andre fagprofessionelle.
Vi søger en person, der:
- Har en grunduddannelse på bachelorniveau samt relevant efteruddannelse
- Har interesse i og viden om målgruppen
- Har erfaring med behandling af børn og unge og/eller familier
- Har erfaring med rusmiddelbehandling
- Både kan arbejde selvstændigt og arbejde tæt sammen med en kollega om behandling og udviklingsarbejde
- Har lyst til at inddrage digitale platforme i arbejdet, fx indgå i SMS rådgivning
- Kan arbejde med at opspore og motivere til behandling
- Har mod på formidlings – og undervisningsopgaver
Vi ved, at der er tale om en bred stilling, og at det er få fagpersoner, som har erfaring både med rusmiddelbehandling og med børn og unge – området. Hvis du primært har din erfaring og styrke inden for et af områderne, skal du ikke holde dig tilbage med at ansøge. Det vigtigste for os er, at du har en interesse i det område, som du er mindre erfaren i. Så hjælper vi med kompetenceudviklingen.
Det kan være en fordel at have kendskab til en eller flere af følgende behandlingstilgange:
Systemiske, narrative og kognitive behandlingsmetoder. Desuden anvender vi Feedback Informed Treatment.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt og afvekslende arbejde med fokus på faglig kvalitet og udvikling
- En livlig arbejdsplads med dygtige medarbejdere og mange forskelligartede opgaver
- En arbejdsplads i en kommune med god mulighed for samarbejde på tværs, mulighed for kreativ tænkning og indflydelse
- Fælles kompetenceudvikling og supervision
- Fagligt netværk og sparring, lokalt og med de øvrige kommuner i BRUS
Ansøgningsfrist og samtaler:
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 21.2.24
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27.2.24
Yderligere oplysninger kan fås hos Børnefamiliekonsulent Charlotte Høgel (på mail charlotte.hogel@odder.dk eller telefon 24676784) og Afdelingsleder Ditte Jensen (på mail ditte.jensen@odder.dk eller telefon 23808953).
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7b241baa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Forebyggelse og Rusmidler, Vitaparkvej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986391