Odder Kommune melder, at indtil videre har 1.181 borgere benyttet sig af muligheden for at brevstemme til det kommende valg. Både rådhuset og Odder Bibliotek har været åbne for borgerne, som ønsker at afgive deres stemme på forhånd.
For de, der endnu ikke har afgivet deres brevstemme, er der stadig tid. Muligheden for at brevstemme slutter på fredag, den 20. marts. På denne dag kan man stemme indtil klokken 14 på rådhuset og klokken 17 på biblioteket.