BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Servicetekniker
Brænder du for tekniske løsninger og kundeservice med fokus på høj kvalitet? Motiveres du af at rejse og kommunikere med andre kulturer? Ønsker du en spændende og alsidig hverdag på en dynamisk arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Vil du være en del af en global vækstvirksomhed, der udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien?
System TM i Odder er i en rivende udvikling, og har derfor behov for at udvide og styrke serviceafdelingen med endnu en servicetekniker. Som servicetekniker hos System TM vil du få mulighed for at få hele verden som din arbejdsplads.
Primære arbejdsopgaver:
Servicere, vedligeholde, opgradere og optimere eksisterende System TM-anlæg
Tilbyde og foretage optimering af kundens systemer og maskiner
Vejlede og undervise deres kunder i betjening, indstilling og vedligeholdelse af maskiner
Planlægge og udføre servicebesøg
Afslutte og udfærdige servicerapporter efter servicebesøg.
Faglige kvalifikationer:
Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Du kan være uddannet maskinmester, automatikmekaniker eller automatikfagtekniker og/eller have erfaring fra et lignende job. Men vigtigst er, at du har følgende faglige kompetencer:
En håndværksmæssig baggrund med kendskab til opbygning og montage af mekaniske maskiner
Erfaring med mindre svejseopgaver
Erfaring med elektriske styresystemer og deres opbygning
Kendskab til PLC-styringer
Kendskab til pneumatik og hydraulik
Evnen og viljen til at sætte dig ind i ny teknologi og avancerede problemstillinger.
Du er rutineret it-bruger og har erfaring med MS Office pakken.
Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale. Taler du tysk og/eller øvrige sprog, er det yderligere et plus.
Personlig profil:
Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både når det gælder internt, tværfagligt og eksternt ud mod vores kunder. Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst i udførelsen af dine opgaver. Du er selvkørende og proaktiv, og det er vigtigt, at du trives med stort ansvar og vedholdenhed i dine opgaver. Din tilgang til arbejdet er fleksibel, og du forstår vigtigheden af at overholde aftaler og har en god kommerciel forretningsforståelse.
Der vil være ca. 150-180 rejsedage om året
System TM tilbyder:
Stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du tilbydes en spændende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling.
Som medarbejder hos System TM kan du se frem til en række medarbejdergoder, såsom sundhedssikring, kantineordning, personaleforening, m.m. samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.
Ansøgning:
Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager ansøgere ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Rosenlund på telefon nummer 54552410.
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning + CV til job@jaconnect.dk mærket: ”Servicetekniker - System TM”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
JA Connect, Skovbakken, 6971 Spjald
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966410