Projektleder med interesse for energiledelse til Odder Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kommunale Ejendomme i Odder Kommune søger en dygtig projektleder med bygherrekompetencer og interesse for energioptimeringer til renoverings-, drift- og vedligeholdelsesopgaver af kommunens ejendomme.

 

Hvad får du

Du bliver en del af Kommunale Ejendomme, som varetager alle anlægs-, drift- og vedligeholdelsesopgaver på kommunens ejendomme.

 

Af arbejdsopgaver som udføres i denne afdeling kan nævnes idé- og programoplæg, programmering af nybyggeri og ombygninger, bygherrerådgiveropgaver, sagsfremstillinger, skitsering, projektering, udbud, byggeledelse og fagtilsyn. Derudover varetager afdelingen alt strategisk arbejde omkring daglig drift af kommunens bygninger herunder energiledelse.

 

Som projektleder får du ansvaret for at igangsætte projekter for vedligehold af bygninger, og du kommer derfor i tæt kontakt med brugerne af institutionerne, som alle har forskellige behov og samtidig er din kilde til at spotte tekniske forbedringer.

 

Vi kan tilbyde dig et inspirerende og travlt miljø med humor, engagement og faglige udfordringer.

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med et inspirerende og godt fagligt miljø, og hvor samarbejde og faglig sparring er en selvfølge.

 

Dine primære opgaver:

  • Varetagelse af kommunes energiledelsessystem EnergyKey
  • Varetagelse af kommunal ejendomsdrift, herunder drift og vedligehold
  • Varetagelse af anlægsopgaver inden for renoverings- og ombygningsprojekter, herunder økonomistyring
  • Sammen med afdelingen ansvarlig for udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner med videre
  • Benchmarking og analyseopgaver der kan danne grundlag for porteføljestyring, planlægning og sagsfremstillinger
  • Servicering af det politiske niveau

 

Hvad søger vi

Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør m.m.

 

Derudover søger vi dig, der:

  • har erfaring fra en lignende stilling eller synes, det er interessant at arbejde i en politisk styret organisation,
  • har evner og gerne erfaring som bygherrerådgiver,
  • har evner og gerne erfaring med energiledelse og kendskab til EnergyKey vil være en fordel,
  • har evner og gerne erfaring med planlægning og gennemførelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver, herunder varetagelse af udbuds- og udførelsesprocessen som offentlig bygherre,
  • har kendskab til tilbudslovgivningen og byggelovgivningen,
  • eventuelt har erfaring som bruger af Revit eller AutoCad,
  • er kvalitetsbevidst og ønsker at aflevere et godt produkt til den rigtige pris,
  • har gode formuleringsevner både på skrift og i tale,
  • er  en god teamplayer, men også har stor selvstændighed i opgaveløsningen.

Vi lægger lige så stor vægt på dine samarbejdsevner og indstilling, som på hvilken uddannelse du kommer med. Nyuddannede opfordres også til at søge stillingen.

 

Om os

Kommunale Ejendomme er placeret i Fælles Drift og Service. Vi er en arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone, og du vil få dygtige og imødekommende kolleger. Fælles Drift og Service er forankret i Teknik og Miljø. Fælles Drift og Service består af to afdelinger; Vej og Park og Kommunale Ejendomme.

 

Bygningerne under Kommunale Ejendomme er opdelt i 4 distrikter med hver deres teamkoordinator, som varetager den daglige koordinering af arbejdsopgaverne for det tekniske servicepersonale. Rengøringsopgaverne varetages samlet for alle fire distrikter af en rengøringskoordinator.

 

 

Mere viden

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og vi har fleksibel arbejdstid. Ansættelsen sker efter gældende

overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer og principperne i Ny Løn.

 

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder for Ejendomsservice Claus Colding, tlf: 2090 2027, mail: claus.colding@odder.dk, hvis du vil vide mere om jobbet.

 

 

Ansøgning

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag

senest onsdag d. 14. februar 2024.

 

Vi forventer at afholde første samtale onsdag d. 21. februar 2024 og anden samtale mandag d.

26. februar 2024. For kandidater, der går videre til anden samtale.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c0f357be)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odder Kommune, Fælles Drift og Service, Højmarkvej, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972001

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet