BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hou Børnehus søger nærværende og legeglad pædagog til vores vuggestue i Ørting
Hou Børnehus søger en faglig dygtig og ressourceorienteret pædagog til tiltrædelse 01.02.2024. Herudover søger vi en barselsvikar, ligeledes med tiltrædelse 01.02.2024. Begge stillinger er i vores vuggestueafdeling. Hou Børnehus er en integreret 0-6 års institution med 56 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. Stillingerne er på mellem 30-37 timer om ugen og er i vores vuggestue afdeling, der fysisk er placeret i Ørting. I 2025 vil vuggestue og børnehave blive samlet i en flot nybygget institution i Hou beliggende ved siden af skolen.
I Hou Børnehus er leg og fællesskab centrale værdier. Vi arbejder målrettet med at skabe kvalitet i det pædagogiske arbejde ved at fokusere på vores kerneopgave: At skabe fællesskaber, hvor alle børn kan trives og udvikles. Vi har fokus på at skabe fleksible lege- og læringsmiljøer, hvor alle kan bidrage, glædes, dannes og udvikles. Vores hverdag er organiseret i en genkendelig og forudsigelig struktur med plads til både planlagte og spontane pædagogiske aktiviteter. Vi prioriterer en hverdag med plads til leg, omsorg og nærvær, hvor børneperspektivet er i centrum.
Vi arbejder på tværs af de to børnegrupper omkring en tryg og udviklende hverdag, hvor vi justerer vores pædagogiske aktiviteter efter børnenes behov og interesser.
Vi bor i et naturskønt område med gode muligheder for udforskning fx ombord på vores ladcykler. Vi vægter samarbejdet med forældrene og har en god opbakning fra forældregruppen.
Vi mødes med vores kolleger i børnehaveafdelingen til personalemøder og arbejder med at skabe fælles pædagogiske retning samt sammenhæng fra vuggestue til børnehave. Vi indgår i tæt samarbejde med de øvrige børnehuse i Odder Kommunes Landsbyordning, der består af Hou, Hundslund, Gylling og Saksild Børnehuse. Vi har ligeledes et tæt samarbejde med Hou skole.
Vi søger en stabil, nærværende og velfunderet pædagog, der med engagement og faglighed, vil indgå i vores fællesskab i Hou Børnehus. Som vores kommende kollega lægger vi vægt på:
- At du kan drage omsorg og udvise nærvær.
- At dine faglige kompetencer sættes i spil i det daglige pædagogiske arbejde.
- At du er ressourceorienteret og møder børn, forældre og kolleger anderkendende og empatisk.
- At du har kendskab til ICDP og Tryghedscirklen, eller lyst til at få det via uddannelse.
- At du tager ansvar, er fleksibel og udviser overblik.
- At du kan arbejde struktureret og planlægge den daglige pædagogiske praksis med afsæt i vores læreplan samt i børnegruppens behov og interesser.
- At du er en holdspiller, der evner at indgå i et positivt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger, hvor der er plads til forskellighed og fokus på kerneopgaven.
- At du kan etablere et positivt og professionelt samarbejde med alle forældre.
- At du kan skabe Hjerterum & Stjernestund.
Vi tilbyder vores kommende kollegaer mulighed for deltagelse i planlægning og udvikling af Børnehusets pædagogiske praksis, med afsæt i vores læreplaner samt Odder Kommunes Børn og Unge politik. Vi er en god blanding af erfarne og nye kolleger, der støtter og inspirerer hinanden. Vi er en lille personalegruppe og der er derfor ikke langt fra ide til handling. Vi vægter et åbent samarbejde, hvor vi spiller hinanden gode på vej mod de fælles mål.
Som ansat i Hou Børnehus indgår du såvel i det lille fællesskab i vuggestuen og Børnehuset, som i det større fælleskab i Landsbyordningerne og i Odder Kommune.
For yderligere information kan du kontakte strategisk leder Lene Rasmussen, Mobil 24667996, mail: l.rasmussen@odder.dk
Ansøgningsfrist mandag d. 18. december kl.8.00. Der afholdes løbende samtaler.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser.
Ansøgning med bilag sendes elektronisk via linket ”Ansøg”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hou børnehave, Skolegade , 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949641