Pædagoger søges til Dii. Bifrost

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nærværende, relations stærk og arbejder du struktureret?



Ønsker du at være med til at skabe høj pædagogisk kvalitet og lægge grundstenen til børns trivsel, udvikling og læring? Så er det DIG vi søger til vores afdelinger!


DII. Bifrost afdeling Asgård og Midgård søger pædagoger til børnehaven, på 32/37 timer med ansættelse pr. 1. december 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Vi arbejder med anerkendende pædagogik, hvor ICDP danner grundlaget for vores pædagogiske fundament. Grundlæggende handler ICDP om relationer og samspil mellem barnet og den voksne. Derudover er vi særligt optaget af barnets sproglige udvikling, leg og den styrkede læreplan.



Vi er nærværende, anerkendende og omsorgsfulde voksne. Lige nu arbejder vi fokuseret med at opretholde en fast struktur i hverdagen med udgangspunkt i den styrkede læreplan. Vi søger pædagoger, der har overblik og kan strukturere og organisere sig selv og andre – også i presserede situationer. Vi søger pædagoger, der møder børnene i øjenhøjde og er optaget af barnets perspektiv og intentioner. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med inkluderende fællesskaber.


Din profil

Vi søger dig som formår at reflektere i dagligdagen og kan sætte din pædagogiske viden i spil og ser muligheder frem for begrænsninger. Desuden søger vi dig, der kan handle og træffe beslutninger, samarbejde og være nysgerrig på egen og andres pædagogiske praksis. Du skal være loyal over for Bifrost, dine kolleger og de beslutninger vi træffer i fællesskab.


Vi ønsker os en kollega, der:



  • Brænder for at arbejde som pædagog og kan se den spændende opgave i at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
  • Ønsker at have indflydelse- og tage ansvar
  • Er nærværende, nysgerrig og omsorgsfuld i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • Har erfaring med- og tager aktiv del i planlægningen, udførelsen samt evaluering af pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i den styrkede læreplan og børnegruppens nærmeste udviklingszone.
  • Vi forventer, at du kan kommunikere/dokumentere både skriftligt og mundtligt
  • Er indstillet på at bruge AULA som kommunikationsplatform i dit daglige arbejde.
Er du uddannet pædagog og kan du se dig selv i én af ovenstående stillinger, modtager vi gerne din ansøgning senest d. 17. november.


Hvis du har brug for en rundvisning og en snak i vores hyggelige huse forud for ansøgning er du meget velkommen.


Har du spørgsmål til stillingen i Asgård eller ønsker en rundvisning skal du ikke tøve med at kontakte pædagogisk leder Trine Nyborg på telefon: 30564261

Har du spørgsmål til stillingen i Midgård eller ønsker en rundvisning skal du kontakte pædagogisk leder Gitte Dahl Andreassen: 23419437


Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du kan læse om os, på vores hjemmeside: https://bifrost-odder.aula.dk/



Det er Odder Kommunes politik, at indhente straffeattest og børneattest ved ansættelse. Ansættelse og løn ifølge overenskomsten.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehaven Bifrost, Østermarksvej , 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935106

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet