Opfølgning fra Østjyllands Politi ang. knivstikkeriet i Odder

Profilbillede
dato

Opfølgning på den tidligere rundsendte meddelelse vedrørende knivstikkeri i Odder på Aabygade forøvet natten til lørdag. Politiet efterlyser to formodet gerningsmænd.

Østjyllands Politi er færdig med undersøgelserne på gerningsstedet i Odder, men efterforskningen pågår stadig for afklaring af, hvad der faktuelt er sket på stedet i forbindelse med nattens hændelse. Forurettede i sagen blev stukket med kniv flere gange i forbindelse med det opståede slagsmål.

 

Det er politiets opfattelse, at der er tale om et internt opgør, som dog ikke vedrører et bandemiljø. Forurettedes tilstand er stadig kritisk. Familien er underrettet og tilstede på Skejby Sygehus.

 

Efterlysning

I forbindelse med efterforskningen har Østjyllands Politi gennemført flere anholdelser i sagen, men vi forventer yderligere anholdelser i sagen i den nærmeste fremtid.

Politiet efterlyser to formodet gerningsmænd, der beskrives som henholdsvis

Thomas Espensen

30 år
Dansk af udseende
134 cm høj

Thomas Espensen

Alex Kris Hansen

26 år
Dansk af udsende
176 cm
Spinkel
Halv langt blond hår
Alex Kris Hansen

Har man oplysninger, som kan føre til disse personer, bedes man ringe til politiet på tlf. nr. 114.

Vi søger stadig vidner til nattens overfald, så har du i øvrigt oplysninger omkring knivstikkeriet eller skulle have optaget billeder på mobiltelefonen af overfaldet, så vil politiet gerne kontaktes på tlf. nr. 114.

Politiet har for nuværende ikke flere oplysninger til sagen.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi