BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Odder Kommune søger økonomikonsulent til skole og dagtilbud
Vil du gerne arbejde et sted, hvor du både er tæt på politikerne og tæt på de lokale institutioner? Synes du, det er spændende at være i et tæt samarbejde med de faglige og strategiske ledere?
Vi søger en økonomikonsulent, der har sit primære fokus på at sikre en kvalificeret økonomistyring indenfor skole- og dagtilbudsområdet.
Den vigtigste funktion er, at du gennem dit arbejde opbygger og løbende vedligeholder en viden, der gør dig til en konstruktiv sparringspartner for fagchefen og lederne på skole- og dagtilbud i forhold til økonomistyring, datakvalitet og lignende.
Du sidder til dagligt i den fælles stab Økonomi- og Administration, men får din gang i kommunens skoler og dagtilbud. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at samle administrationen på tværs af de forskellige områder i kommunen.
Vi vil naturligvis gerne have ansat en person med viden og erfaring inden for skole- og dagtilbudsområdet, men mindst lige så vigtigt er dog evnen til at sætte sig ind i økonomifaglige opgaver, en positiv indstilling og god energi. Du kan derfor også være en person, der har erfaring og interesse inden for økonomistyring og ledelsesinformation generelt og har lyst til at sætte dig ind i dette fagområde.
Opgaverne består bl.a. i:
- Budgetlægning, økonimistyring og regnskabsaflæggelse på området
- Udarbejdelse af ledelsesinformation
- Udarbejdelse af prognoser, konsekvensberegninger af lovændringer samt økonomiske analyser af nye investeringstiltag
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til det politiske system
I Odder kommune er der 4 dagtilbud, to skoler og 4 landsbyordninger med skoler og dagtilbud i oplandsbyerne.
Vi er en forholdsvis lille kommune. Én af fordelene ved dette er, at vi har et meget tæt samarbejde internt i afdelingen, i hele administrationen og ud mod vores lokale enheder.
Vi søger således en økonomikonsulent, der har kompetencer og lyst til:
- At arbejde med skole- og dagtilbudsområdet
- At arbejde med kommunal økonomi, herunder budgetlægning og økonomistyring
- At videreudvikle ledelsesinformationen på området
- Hvis du kender økonomisystemet OPUS/rollebaseret indgang vil det være en fordel – men vi forventer, at du kan sætte dig ind i nye systemer
- At yde økonomifaglig sparring i forhold til fagchef, og lederne på de enkelte dagtilbud/skoler
- At arbejde et sted, hvor vi hjælpes ad med de løbende driftsopgaver
Vi tilbyder:
- En spændende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med et samfundsmæssigt vigtigt fagområde med stor politisk bevågenhed
- Et engageret, kompetent og fagligt hold af økonomikonsulenter, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone
- En organisation med muligheder for selv at præge opgaverne og have indflydelse på eget arbejde
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
Om Økonomi & Administration
Økonomi & Administration er en stabsfunktion. Der er i øjeblikket 12 ambitiøse medarbejdere, der vægter det kollegiale samvær højt. Som beskrevet pågår der i øjeblikket et arbejde med at samle administrationen, så forventningen er, at afdelingen udvides i løbet af efteråret.
Vi arbejder med løn, budget og regnskab og udvikling af ledelsesinformation i samarbejde med Digitaliserings- og Indkøbsafdelingen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Økonomi- og Administrationschef Birgitte de Place på tlf. 2486 5545 el. leder af administration Lene M. Hansen 2948 5690.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer. Løn og pension efter erfaring og gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er 18. august. Samtaler forventes afholdt 23. august 2023.
Forventet tiltrædelse 1. oktober 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a442741b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Løn & Økonomi, Rådhusgade, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a442741b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881633