BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Odder Kommune søger en dygtig udviklingskonsulent til en bred vifte af spændende og vigtige opgaver tæt på den politiske og administrative ledelse. Sammen med kollegerne i Ledelse & Udvikling får du til opgave at understøtte ledelsen og medvirke til at udvikle og omsætte kommunens strategier og politikker til handling i hele organisationen til gavn for borgerne i Odder Kommune.
Om os
I Ledelse & Udvikling betjener vi borgmester, kommunalbestyrelse og direktion. Vi understøtter endvidere den øvrige organisation og bidrager til en effektiv og professionel opgaveløsning i hele organisationen. Vi er optaget af at tænke i helheder og samarbejde på tværs, og vi bestræber os på at være proaktive og prøve nye løsninger af.
I Ledelse & Udvikling er opgaveløsningen baseret på en høj grad af selvledelse, hvor vi tager ansvar for planlægningen og udførelsen af eget arbejde med afsæt i en fælles forståelse af kerneopgaven og rammen for løsningen heraf.
Hverdagene i afdelingen er aldrig ens, og opgaverne er meget forskellige. Der er mindre opgaver med korte deadlines og større opgaver med et længere tidsperspektiv. Nogle opgaver løses individuelt og andre løses i et samarbejde med kollegerne, men for alle opgaver gælder, at der er gode muligheder for sparring.
Tonen i afdelingen er uformel, og kollegafællesskabet er stærkt. Alle bidrager aktivt ind i det sociale og faglige fællesskab, og vi prioriterer samarbejde og trivsel højt.
Om jobbet
Som udviklingskonsulent i Ledelse & Udvikling får du reference til sekretariats- og HR-chef Morten Møller. Du får desuden at tæt samarbejde med kommunens øvrige politiske og administrative ledelse, og du vil indgå i opgaver og samarbejder med kolleger bredt i den kommunale organisation og med kommunens mange samarbejdspartnere.
Du får en bred vifte af opgaver, heriblandt:
- Ledelsesbetjening af borgmester, kommunalbestyrelse og direktion
- Sekretariatsbetjening af Udvalget for Børn og Skole og udvalgets formandsskab
- Udarbejdelse af notater, analyser og beslutningsoplæg
- Udarbejdelse af sager til politisk behandling i kommunalbestyrelse og udvalg
- Projektledelse af centrale strategiske projekter
- Sparring omkring processer, sagsforløb, inddragelse af aktører, planlægning mv.
- Diverse løbende opgaver i øvrigt
Som udviklingskonsulent i Ledelse & Udvikling får du et alsidigt job med spændende og udfordrende opgaver i et dynamisk fagligt og udviklende miljø, og der er derfor gode muligheder for faglig og personlig udvikling i stillingen.
Vi søger
Vi lægger vægt på, at vores nye kollega;
- har en relevant akademisk uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område
- har erfaring med og flair for arbejdet i en politisk styret organisation
- har erfaring med betjening af topledelse
- kan navigere i et krydsfelt mellem forskellige aktører, interesser og hensyn
- har gode samarbejdsevner og trives med en bred kontaktflade
- er optaget af at skabe resultater gennem inddragelse af relevante fagligheder og kompetencer
- er hurtig til at sætte sig ind i nyt stof og kan overskue komplekse sammenhænge
- har analytisk sans og stor selvstændighed i opgaveløsningen
- er kommunikativ stærk med evne til at formidle klart og enkelt
- har godt humør og bidrager positivt til trivslen på arbejdspladsen
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med og flair for at arbejde i en politisk styret organisation. Kendskab til skole- og dagtilbudsområdet vil ligeledes være en fordel qua sekretariatsbetjeningen af Udvalget for Børn og Skole, samt kommende analyseopgaver på feltet.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling med fleksibel arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer pr. uge og stor frihed til at planlægge din egen arbejdsdag.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine kvalifikationer og gældende overenskomst.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og gerne senest den 1. januar 2024.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariats- og HR-chef Morten Møller på tlf. 30 93 90 20.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 15. november 2023. Vi forventer at afholde første samtale mandag den 20. november 2023 og anden samtale onsdag den 22. november 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f7251a65)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Ledelse & Udvikling, Rådhusgade, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930762