Odder Kommune opfordrer borgere til at deltage i borgermøder for at styrke Danmarks sundhedsberedskab. Møderne er en del af projektet BOOST, som for første gang inddrager borgernes erfaringer og behov i udviklingen af sundhedsberedskabet.
Det nærmeste møde finder sted den 16. juni fra kl. 10 til 14 på KlostergadeCentret i Aarhus C. Her kan deltagerne drøfte, hvad der fungerer under en sundhedskrise, og hvordan man bedst forbereder sig på fremtidige udfordringer. Fokus er især på ældre og udsatte grupper, men alle er velkomne. For yderligere information og tilmelding henvises til projektets hjemmeside.