I 1925 I et lille baglokale i Rosensgade, så et helt særligt produkt for første gang dagens lys. Her er der selvfølgelig tale om den famøse Oddervogn.
Manden bag var isenkræmmeren Roland Petry, der straks måtte leje sig ind i et baggårdshus i Holsteinsgade.
Foto: Arkiv.dk / 1980
Barnevognen fra Odder blev nemlig hurtigt et eftertragtet produkt, hvilket højst sandsynligt bunder i, at virksomheden fra start havde et stærkt fokus på komfort, kvalitet, design og sikkerhed.
Året var 1931 og det nye baggårdshus forsynede Petry med noget mere plads. Her var der både samlestue og værksted.
Foto: Arkiv.dk / Hjulafdelingen
Men det stoppede ikke just her. I 1937 måtte Petry udvide endnu en gang. Her var der tale om et baglokale Petry indrettede som kontor og lager.
Men den livlige forretning satte sine præg på maskinerne. De kunne ikke følge med og Petry så sig nødsaget til at investere i nye. Investeringer som betød, at den driftige virksomhed måtte overdrages til anden side.
Foto: Arkiv.dk / Montering af kasser
Det var den danske tekstilvirksomhed Chrome og Goldschmidt der overtog, hvor en mand ved navn Emil Andreasen fik titlen som direktør.
Ved Andreasens død i 1976 overtog den daværende driftsleder, Roar Syvertsen direktørtitlen. Ikke længe inde i direktørskabet, opstår der i 1985 en brand på fabrikken.
Foto: Arkiv.dk / Montering af hjul på barnevognen
Man får dog hurtigt genopbygget fabrikken, hvorefter fabrikkens systue bliver flyttet til Solbakkevej.
I dag er Odder den eneste tilbageværende barnevognsfabrik i Danmark, og selvom det er mere end 90 år siden, at den første barnevogn så dagens lys, arbejder virksomheden stadig ud fra det fokus der startede det hele.