Medarbejdere til Forebyggelsesafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 Forebyggelsesafdelingen i Odder Kommune søger to socialfaglig medarbejder der brænder for arbejdet med børn, unge og familier.

 

Pr. 1.2.24 søger Forebyggelseafdelingen i Odder Kommune to socialfaglig medarbejder med relevant uddannelse og efteruddannelse, såsom pædagog, socialrådgiver, psykolog eller lærer - begge 37 timer om ugen. 

Stillingsbetegnelse

Vi søger to nye medarbejder, der blandt andet skal indgå i løsningen af opgaver omkring små-og spædbørns indsatsen, familiebehandling og støttekontaktpersonsopgaver.

I den ene stilling vil målgruppen være – 9 måneder til ca. 12 år, i en kombination af familiebehandling og støttekontaktperson. I den anden stilling vil målgruppen primært være fra ca. 12 – 18 (23) år ligeledes med en kombination af familiebehandling, støttekontaktperson samt behandling/vejledning inden for det specialiserede område, med særligt fokus på ASF og ADHD. Du må meget gerne i din ansøgning tydeliggøre, hvilken af stillingerne du er interesseret i.

Du vil have din arbejdsgang i hjemmet hos familierne, eller der hvor indsatsen giver bedst mening. Dette med skræddersyede indsatser der retter sig til de behov, henholdsvis børnene, forældrene og hele familien som system har. Dette vil udfolde sig i en blanding af udøvelse af dine metoder gennem praktiske opgaver, terapi, hjemmebesøg og i det tværfaglige samarbejde.

Du skal kunne skabe og tilrettelægge indsatser i samarbejde med barnet, den unge og familierne. Du skal kunne indgå i en kontekst på tværs af din egen og andres faggrupper og dermed skabe de bedst mulige helhedsorienterede løsninger. Med Barnets Lov i fokus skal det ligge dig naturligt, at inddrage barnet/den unges stemme i sammenråd med forældrene.

Din hverdag kommer til at være alsidig og omskiftelig med fokus på familierne og deres behov. Der arbejdes ud fra en ressourcefokuseret tilgang, hvor hele borgerens situation tages i betragtning, i planlægning af indsatser. Dette betyder at der kan være behov for fleksible arbejdstider.

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, at du er fagligt velfunderet, stabil og har evnen til at arbejde helhedsorienteret i din tilgang til familierne. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet myndighed, PPR, sundhedsplejen, skoler, daginstitutioner m.m.

Forebyggelsesafdelingen er organisatorisk forankret under Børn-, Unge-, og Familie området, sammen med Tandplejen, Sundhedsplejen, Forebyggelse & Rusmidler, Ungeenheden og Familieafdelingen. Forebyggelsesafdelingen og Forebyggelse & Rusmidler er i gang med en sammenlægningsproces, med fælles ledelse.

Din profil

  • Du har en socialfaglig grunduddannelse og meget gerne relevant efteruddannelse der kvalificere dig til at kunne løse de ovenfor beskrevne opgaver
  • Viden om det specialiserede område med blandt andet diagnoserne ADHD, autisme, etc.
  • Er nysgerrig på eget og andres perspektiv
  • Fokus på familiens ressourcer frem for begrænsninger
  • Har interesse for at udvide dine faglige perspektiver og at arbejde med at udvikle dem sammen med dine kollegaer
  • Du har høj faglighed of arbejder ud fra et klart familiesyn

 

Vi kan tilbyde

  • Et meningsfuldt og afvekslende arbejde med fokus på faglig kvalitet
  • En arbejdsplads med dygtige medarbejdere og mange forskelligartede opgaver
  • En arbejdsplads i en kommune med god mulighed for samarbejde på tværs samt mulighed for kreativ tænkning og indflydelse på egen praksis
  • Fleksible arbejdstider med høj grad af selvtilrettelæggelse
  • Fælles sparring og supervision
  • En udviklingsorienteret organisation
  • Fokus på trivsel og arbejdsmiljø

 

Ansøgningsfrist og samtaler:

Løn – og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 12.12.23

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 18.12.23

 

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte; Mille Mürer på  mille.murer@odder.dk tlf.: 29485669 eller Afdelingsleder Ditte Jensen på ditte.jensen@odder.dk tlf.: 23808953.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b5596dca)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odder Kommune, Børne- og Familiecentret, Vitavej, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet