Torsdag eftermiddag/aften var Østjyllands Politis færdselsafdeling på besøg i Odder-området, hvor der var særlig fokus på knallerter, men også på de øvrige trafikanter.
Indsatsen gav blandt andet følgende resultater
5 x knallert der kørte hurtigere end 43 km/t
4 x brug af håndholdt mobil
3 x manglede brug af sikkerhedssele
3 x venstresving, hvor venstresving var forbudt
2 x ej medbragt kørekort
2 x for høj hastighed (til klip)
2 x kørsel uden førerret – en på lille knallert og en i bil
1 x beslaglæggelse af bil
1 x knallert ej tegnet forsikring
1 x for høj hastighed på lille knallert
1 x fejl og mangler
1 x spiritus- og narkokørsel
Under kontrollen blev en 23-årig mand blev standset i sin bil og sigtet for kørsel uden førerret. På trods af at, han aldrig har haft kørekort, var det 11. gang, alene i 2021, at han blev taget i at køre bil.
Han fik derfor beslaglagt sin bil, og han og hans to kvindelige passager måtte finde anden transport hjem til Odense.