KL’s Forebyggelsespris går til Unge-chat og brevkasse

Profilbillede
dato

Odder Kommune kan nu, sammen med 25 andre kommuner, kalde sig indehaver af Forebyggelsespris 2021. 

Odder Kommune har sammen med Center for Digital Pædagogik, og de 25 andre kommuner, været med til at etablere en Unge-chat og brevkasse, der rådgiver børn og unge digitalt. Hertil har Odder Kommune modtaget flot hæder for at være den kommune, der udøver den bedste indsats rettet mod børns og unges trivsel og mentale sundhed under coranatiden. 

Mange af de børn, som gør brug af online-rådgivning i Cyberhus, ville uden denne hjælp have endt med at være ensomme bag deres computerskærm, og dermed ikke have været kommet ud og få den sociale stimuli, som vi alle har brug for. 

Derfor er prisen, som Anni Marquard påpeger, et kæmpe skulderklap og en stor anerkendelse til alle de medarbejdere og frivillige, der sidder i både Odder Kommune, Center for Digital Pædagogik, og i de 25 andre kommuner, som har været med til at sætte fuldt fokus på at sikre rådgivning, der kan nå både børn og unge under en coronatid. 

Hvis du har lyst til at læse mere om Forebyggelsesprisen, og hvorfor det lige netop var Cyberhus, der fik den, så kan du klikkke dig ind på Odder Kommunes hjemmeside her.

Kilde: Redaktionen