Handicaphjælper på deltid søges i 8300 Odder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et afvekslende job med en tæt relation til to aktive kvinder i deres bedste alder?

Vi hedder Dorthe og Lene og er to veninder sidst i halvtredserne, der bor i hhv. Neder Randlev og Hou, lidt uden for Odder, sammen med vores respektive ægtefæller og hunde.  Vi har begge leddegigt og er delvis kørestolsbrugere. Dorthe nyder naturen, elsker at lave mad, bader i havet og går til koncerter.  Lene går lange ture, nyder at rode i haven og går til kor.

 

Vi søger en fast handicaphjælper til vores fælles dream-team, som primært skal arbejde hos Dorthe. De faste vagter ligger i dagtimerne onsdag og torsdag samt hver anden mandag/fredag og er normalt af 6 – 9 timers varighed, svarende til 20 - 25 timer om ugen.

Hertil forventer vi, at du også kan træde til ved behov for længere vagter, evt. hen over en weekend samt afløse ved ferie og sygdom. Fleksibilitet er en nødvendighed, til gengæld for en afvekslende og til tider uforudsigelig hverdag.

Arbejdet består i en skøn blanding af chauffør, omklæder, frisør, badenymfe og smørrebrødsjomfru, da vi behøver hjælp til lidt af hvert i dagligdagen, herunder hjælp til bad og påklædning.

Du er rolig og nærværende, og samtidig med masser af gå-på-mod, praktisk anlagt og frisk på lidt af hvert. Vi lægger vægt på, at du har ordenssans, et godt overblik og kan arbejde selvstændigt. Og så gør det ikke noget, at du kan lide at lave mad. Som vi, har du en positiv tilgang til livet og en tro på, at alt/det meste kan lade sig gøre.

 

Du skal helst have bil, så du nemt kan komme frem, da bussen er noget ufleksibel. Vi foretrækker at du bor lokalt.

Du ansættes gennem LOBPA.dk, og bliver en del af vores fælles team, som har stor indflydelse på fordelingen af vagter. Timeløn uden anciennitet er kr. 138, hertil kommer tillæg aften og weekend.

Ansættelse snarest muligt. Skriv lidt om dig selv i en mail til dorthe@stief.dk . Der bliver løbende afholdt samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (18-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023912

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet