Grøn glæde: Over 70 gæster i vild have i Saksild

dato

Danmarks Naturfredningsforening i Odder delte glæden ved at besøge Heidrun og Henrys biodiversitetsrige have i Saksild. På denne solrige dag kunne interesserede borgere opleve, hvordan Henry gennem mere end 10 års dedikeret arbejde har forvandlet sin have.

Haven, der nu bugner af hjemmehørende blomster og urter, tiltrak mange sommerfugle og humlebier. En sø, som Henry har gravet, huser både stor salamander og stor kejserguldsmed. De over 70 besøgende fik en inspirerende rundvisning, hvor de lærte om skabelsen af en rig biodiversitet i egen have.