Torsdag aften lidt over kl. 18.00 steg en 50-årig mand på det forkerte letbanetog på Aarhus Hovedbanegård. Manden troede, at toget kørte mod Odder, men det var i stedet på vej mod Lystrup.
Da han opdagede fejlen, trak han i nødbremsen for at komme ud, hvilket førte til en voldsom diskussion med letbaneføreren. Politiet blev tilkaldt, og manden blev sigtet for uberettiget at have trukket i nødbremsen, en overtrædelse af Jernbaneloven.
Kilde: Østjyllands Politi