BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kystpastoratets Kirkegårde søger en ny medarbejder til vores kirkegårde i Odder Provsti fra 1. november 2024 eller hurtigst muligt herefter. Stilling er en fast stilling på 16 timer i ugentligt gennemsnit med vinterhjemsendelse fra 1. december til ultimo februar. I år dog først fra 1. januar.
Kystpastoratets kirkegårdstem driver sammen 6 kirkegårde i Odder Provsti. Vi sætter fokus på at udvikle og vedligeholde kirkegårdene, så de fremstår som smukke grønne oaser med plads til ro og fordybelse og rammer for sorg og minder.
Vi søger derfor en gartner eller gartnermedhjælper, der ønsker at arbejde i teams hvor du både selvstændigt og sammen med dine kolleger løser opgaverne ved kirkegården. Det vigtige er at du enten allerede har kompetencerne til de skitserede opgaver, eller har mod på at lære det. Vi er åben over for forskellige baggrunde blot du er interesseret i at indgå som en aktiv og engageret medarbejder i vores virksomhed.
Kystpastoratets kirkegårdsteam består af en kirkegårdsleder, yderligere 5 gartnere eller gartneriarbejder. Kirkegårdsteamet har ansvar for drift og vedligehold af Saksild, Nølev, Randlev, Bjerager, Gosmer og Halling kirkegårde, samt 1 præstegårdshave. Stillingen er primært tilknyttet Saksild kirkegård
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver
- Udendørs arbejde med plads til selvstændighed
- En god arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø
- Arbejde i teams med gode kollegaer
- Fastansættelse
Vores forventning til dig er, at du:
- har erfaring inden for arbejdsområdet eller villighed til at lære det
- har lille kørekort, trailerkørekort (vil være en fordel dog ingen betingelse)
- er serviceorienteret både eksternt og internt
- vil deltage aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø ved Kirkegårdene
- har lyst til at deltage og arbejde i teams samt kan arbejde selvstændigt
- er positiv, ærlig og kan samarbejde med andre
- er stabil, pålidelig og engageret i dit arbejde
- Har en respektfuld holdning over for kirken
Dine opgaver hos os er bl.a.:
- Vedligeholdelse af kirkegårdsarealerne og grønne områder.
- Rengøring af kirker, sognehus og graverfaciliteter.
- Hækklipning – Grandækning.
- Anlæg af gravsteder og opretning af gravsten.
- Praktisk arbejde ved begravelser og bisættelser.
- Vedligeholdelse af maskiner.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Timelønnen udgør årligt for gartnere (trin 1) 169,24 kr. og (trin 2) 174,31 kr. (nutidskroner) For gartneriarbejdere (trin 1) 147,41 kr. og (trin 2) 151,52 kr. (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Der er tre måneders prøvetid
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest.
Yderligere oplysninger til stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Christina Greisen på telefon 2367 8510 eller menighedsrådets kontaktperson Kirsten Grønlund på 4045 2430
Ansøgningsfrist d. 21. oktober 2024 kl. 12.00
Ansøgningen sendes til: kgrnlund@gmail.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (16-16 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Saksild Kirke, Dyngbyvej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126628