Dansk Trykinspektion ApS søger en ansvarsbevidst og struktureret bogholder til vores virksomhed i Odder. Stillingen er på cirka 15 timer om ugen, og egner sig derfor særligt godt som fleksjob.
Om stillingen:
Du vil få ansvaret for den løbende bogføring og den økonomiske administration. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
Debitering, kreditering og fakturering
Momsafregning
Lønadministration via Dataløn
Håndtering af ferie- og barselsadministration
Klargøring af materiale til årsregnskab
Om dig:
Du har erfaring med bogholderi og økonomiadministration og er selvsagt glad for tal. Du skal have it-flair og være god til at danne overblik og navigere i flere systemer samtidig. Det er en fordel, hvis du har erfaring med E-conomic og/eller Billy Regnskabsprogram og Dataløn. En del af jobbet består i kommunikation med vores kunder, hvorfor du også skal være serviceminded.
Om os:
Dansk Trykinspektion ApS er en specialiseret virksomhed indenfor lovpligtige inspektioner og certificeringer. Under vores akkreditering af DANAK udfører vi en bred vifte af kontroller, besigtigelser og eftersyn af trykbærende udstyr og elevatorer. Vi er stolte af vores høje faglighed og lægger stor vægt på at levere grundig kvalitet og god service overfor vores kunder.
Vi tilbyder en kontorplads i Odder samt mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov og aftale. Vi vægter fleksibilitet og gode rammer højt og tilpasser gerne jobbet til den rette kandidat.
Vi har erhvervsaftale med Velliv, hvorigennem du vil få en god sundhedsforsikring.
Hvis du har lyst til at blive en del af Dansk Trykinspektions administration og bidrage til økonomisk overblik og flow i driften, så send en ansøgning og CV til Mia Bengtson Mortensen på mbm@dkti.dk hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
DANSK TRYKINSPEKTION ApS, Teglbakken, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0b5567e1-f8e3-4166-80ae-878103476f6d