BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familiebehandler til nyt tværfaglig tilbud i Odder Kommune
Forebyggelsesafdelingen i Odder Kommune søger pr. 1.3.24, eller snarest derefter, en socialfaglig medarbejder, med relevant uddannelse og efteruddannelse, der brænder for arbejdet med børn, unge og familier.
Der er tale om en fast stillingen på 37 timer om ugen.
Stillingsbetegnelse
Vi søger en ny medarbejder til kommunens nystartede tilbud Skole og Familieenheden i løsning af familiebehandling og støttekontaktfunktioner. Tilbuddet er et kombineret skole og familiebehandlingstilbud for børn med skolefravær og gennemgribende specialpædagogiske behov. Der er tale om en helhedsorienteret indsats omkring barnet, familien og undervisningstilbuddet. Tilbuddet er i etableringsfasen, og man har mulighed for, at have stor indflydelse på udvikling af tillbuddet - i samarbejdet med resten af teamet i Skole og Familieenheden.
Målgruppen vil være børn og unge i alderen fra ca. 10 –15 år med en kombination af familiebehandling, støttekontaktpersonfunktion samt behandling/vejledning inden for det specialiserede område, med særlig fokus på ASF og ADHD.
Du vil have en stor del af din arbejdsgang i hjemmet hos familierne, men vil også skulle være en del af undervisningen/skoledelen, da vi optaget af en helhedsorienteret indsats omkring barnet. Der er tale om skræddersyede indsatser, der retter sig til de behov, henholdsvis børnene, forældrene og hele familien som system har. Det vil udfolde sig i en blanding af udøvelse af dine metoder gennem praktiske opgaver, terapi, hjemmebesøg, aktiviteter med barnet og i det tværgående samarbejde i Skole og Familieenheden.
Du skal kunne skabe og tilrettelægge indsatser i samarbejde med barnet, den unge og familierne og med en kobling til de indsatser der er i skole/undervisningsdelen i Skole og Familieenhedens hus. Du skal kunne indgå i en kontekst på tværs af din egen og andres faggrupper, og dermed skabe de bedst mulige helhedsorienterede løsninger. Med Barnets Lov i fokus skal det ligge dig naturligt, at inddrage barnet/ den unges stemme i samråd med forældrene.
Din hverdag kommer til at være alsidig og omskiftelig med fokus på familierne og deres behov. Der arbejdes ud fra en ressourcefokuseret tilgang, hvor hele borgerens situation tages i betragtning, i planlægning af indsatser. Dette betyder der kan være behov for fleksible arbejdstider.
Det er vigtig du har gode samarbejdsevner, at du er faglig velfunderet, stabil og evnen til at arbejde helhedsorienteret i din tilgang til familierne. Du vil indgå et tæt tværfagligt samarbejde med lærere/pædagoger i Skole og Familieenheden, og skal kunne indgå i det selvstyrende team, som enheden er. Der ud over vil der være tæt samarbejde med blandt andet myndighed, PPR og den lokale skole.
Forebyggelsesafdelingen hvor man ansættelsesmæssigt vil høre til, er organisatorisk forankret under Børn-, Unge- og familie området, men vil i denne funktion have et tæt samarbejde med Skole og Dagtilbuds området.
Din profil
- Du har en socialfaglig grunduddannelse og meget gerne relevant efteruddannelse, der kvalificere dig til at kunne løse ovenfor beskrevne opgaver
- Viden og erfaring med det specialiserede område med blandt andet diagnoserne ADHD, Autisme spektrum forstyrrelser (ASF)
- Er nysgerrig på eget og andres perspektiv
- Fokus på familiens ressourcer frem for begrænsninger
- Har interesse for at udvikle dine faglige perspektiver og at arbejde med at udvikle dem sammen med dine kolleger
- Du har høj faglighed og kan varetage behandling/ vejledningen inden for det specialiserede område
Vi kan tilbyde
- Et meningsfyldt og afvekslede arbejde med fokus på faglig kvalitet
- En arbejdsplads med dygtige medarbejdere og mange forskellige opgaver
- En arbejdsplads i kommunen med god mulighed for at samarbejde på tværs samt mulighed for kreative tænkning og indflydelse på egen praksis
- Fleksible arbejdstider med høj grad af selvtilrettelæggelse i dit team
- Mulighed for at sætte sit præg på den nye Skole og Familieenhed
- Fælles sparring og supervision
- En udviklingsorienteret organisation
- Fokus på trivsel og arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist og samtaler:
Løn- og ansættelsesforhold iht. Gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: d. 18. februar 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. februar.
Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Faglig leder for Skole og Familieenheden Rikke Lambæk på rikke.lambaek@odder.dk tlf.:20592906 eller eventuelt Afdelingsleder for Forebyggelsesafdelingen Ditte Jensen på ditte.jensen@odder.dk tlf.: 23808953
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c89459b4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Børne- og Familiecentret, Vitavej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982070