Uheldet skete i krydset ved Murervej, hvor en varebil og en varevogn angiveligt var kørt sammen. En patrulje fra Østjyllands Politi blev hurtigt sendt til stedet.
Føreren af det ene køretøj, en 48-årig mand, blev skønnet kraftigt påvirket af både spiritus og narko. Han blev anholdt og fundet i besiddelse af flere flasker spiritus og en klump hash i bilen. Det viste sig, at den 48-årige mand kørte i et køretøj, som netop var blevet meldt stjålet i en anden politikreds.
Den 48-årige mand blev sigtet for spiritus- og narkokørsel samt kørsel i frakendelsestiden. Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden.