BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 1 pædagog til en fastansættelse og 1 pædagog til et barselsvikariat på vores opholdssted for børn og unge med autisme
Fonden Ørting er et bo-, skole- og uddannelsestilbud for børn og unge med autisme. Vores målgruppe er unge i alderen 14 – 25 år med et funktionsniveau, som ligger tæt på eller inden for normalområdet.
Vi søger 1 pædagog til en fuldtidsstilling på 37 timer og 1 pædagog til et barselsvikariat på 32 timer til vores opholdsdel. Du kommer til at indgå i vores team af 16 dygtige og engagerede medarbejdere, som sammen varetager dagligdagen og det pædagogiske arbejde med de unge, der bor hos os. Her skal du bidrage til at skabe et trygt hjem med autismepædagogiske rammer.
Som pædagog på Fonden Ørting bliver du kontaktperson for tre unge. Det betyder, at du har det daglige pædagogiske, sundhedsfaglige og omsorgsrelaterede ansvar for de unge. Samtidig skal du varetage en daglig kontakt til de pårørende og indgå i et tæt samarbejde med den unges skole eller uddannelsestilbud.
Vi har særligt fokus på:
- At arbejde autismefagligt med udgangspunkt i den enkelte unge og hendes/hans behov
- At have tæt kontakt til de unges familier
- At støtte den unge i at have en god døgnrytme og en stabil dagligdag med skolegang, uddannelse eller beskæftigelse
- At tilbyde aktiviteter og oplevelser, der giver livsglæde og styrker fællesskabet mellem de unge
- At arbejde tæt sammen med familie, kommune og den unge om indsats og mål
- At give den unge redskaber og kompetencer, der gør hende/ham så selvhjulpen som muligt i et ungdoms- og voksenliv
- At sende den unge godt videre i livet til relevant uddannelse, beskæftigelse og bolig.
Om dig
Vi lægger vægt på at du:
- Er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse
- Har erfaring med autismefaglighed og måske har en efteruddannelse inden for området
- Har lyst til at arbejde med at udvikle strategier til samarbejdet med de unge jf. den nye viden på autismeområdet
- Er god til at danne relationer
- Kan arbejde struktureret, målrettet og autentisk i samarbejdet med de unge, kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere
- Har erfaring med at arbejde tværfagligt
- Forstår værdien af at kunne dokumentere dit samarbejde til gavn for fælles læring og målopfyldelse.
Om os
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads på en selvejende institution i rivende udvikling. Siden etableringen for tolv år siden er vi vokset i antallet af unge, medarbejdere og tilbud. I dag har vi omkring 50 børn og unge tilknyttet Fonden Ørting. Halvdelen bor på Bilsbækvej i Ørting, fem bor i udslusningsboliger i Odder og de øvrige er dagelever i skole, STU eller et udviklingsforløb med fokus på uddannelse og beskæftigelse.
Vi arbejder løbende med intern opkvalificering af personalegruppen. Pædagogisk arbejder vi eklektisk, men bevidst, med de metoder, der giver mening i samarbejdet med den enkelte unge. I vores faglige værktøjskasse ligger blandt andet metoder som: KRAP, Let’s Visualize og LA2. En gruppe medarbejdere er desuden ved at færdiggøre deres Autismepilot-uddannelse.
Løn og ansættelsesforhold
Begge stillinger har en arbejdsplan, der fordeler sig over dag- og aftentimer, døgnvagter samt weekender og helligdage.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gensidig aftale. Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har en ren straffeattest og børneattest samt gyldigt kørekort til bil. Vi vil desuden gerne have mulighed for at indhente en reference.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. februar 2024.
Barselsvikariatet udløber den 1. juni 2024.
Arbejdsstedet er: Fonden Ørting, Bilsbækvej 11, 8300 Odder
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest tirsdag den 5. december 2023 kl. 12.00 via linket i bunden af opslaget.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 12. december 2023.
Kontakt
Har du spørgsmål til en ansættelse på Fonden Ørting, er du velkommen til at kontakte vores forstander Jacob Thiesen på telefon 20 93 63 89 eller jacob.thiesen@f-oe.dk
Har du mere specifikke spørgsmål til det pædagogiske arbejde, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsleder Charlotte Ankerstjerne på telefon 28 69 24 13 eller charlotte.ankerstjerne@f-oe.dk
Du kan læse mere om Fonden Ørting på www.ørting.dk og på LinkedIn
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fonden Ørting, Bilsbækvej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945454