Du har erfaring med rusmiddelbehandling. Du er god i den opsøgende indsats og kan lide at følge borgeren hele vejen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to socialfaglige medarbejdere til en delt stilling til projekt fremskudt stofbehandling og kombineret støtte og rusmiddelbehandling for voksne. Den ene er en fastansættelse og den anden er en 2-årig projektstilling – begge på 37 timer.

Forebyggelse & Rusmidler søger to socialfaglige medarbejdere til et af vores teams, som udover en helhedsorienteret støtte- og behandlingsindsats for +30-årige borgere, også skal indgå i udviklingen af projekt fremskudt stofbehandling.

Vi har fået midler fra Social- og Boligstyrelsen til at afprøve en model for fremskudt stofbehandling de næste 2 år. Derfor søger vi dig, der brænder for målgruppen og tør tage kontakt og afprøve nye metoder og ideer i opsporingen af målgruppen.

Forebyggelse & Rusmidler søger derfor to socialfaglige medarbejdere, som ud over en helhedsorienteret støtte- og behandlingsindsats for +30-årige borgere, også skal indgå i udviklingen af projekt "Fremskudt stofbehandling".

Vi har fået midler fra Social- og Boligstyrelsen til at afprøve en model for fremskudt stofbehandling de næste 2 år. Derfor søger vi dig, der har solid erfaring med målgruppen og tør tage kontakt samt afprøve nye metoder og idéer i opsporingen af målgruppen.

 

Om Jobbet

Vi er lige nu et team på 2, der arbejder med denne målgruppe i Odder. Vi arbejder recovery- og helhedsorienteret med borgerne. Vi leverer en kombineret rusmiddelbehandling og støtteindsatser efter Servicelovens §82b og §85 for at minimere antallet af fagpersoner i den enkelte borgers liv.

Med projektet skal vi udvikle en mere opsøgende og fremskudt indsats til borgere, som vi i dag ikke når i det eksisterende tilbud. Vi skal i projektperioden få erfaringer med, hvordan vi bliver et mere synligt og let tilgængeligt tilbud. Det skal vi gøre i samarbejde med civilsamfundet i Odder, og du skal derfor have lyst til at arbejde med borgerinddragelse undervejs i projektet.

Projektet følges af Social- og Boligstyrelsen og en lokal styregruppe. Under hele projektet vil der løbende være sparring, evaluering og opkvalificering med projektmedarbejdere fra 3 andre kommuner. Du skal have lyst til at deltage i projektets opkvalificering, udvikling og dataindsamling.

 

Opgaverne i teamet:

  • Rusmiddelbehandling i kombination med §85-støtteopgaver.
  • Opsøgende og kontaktskabende indsatser i samarbejde med vores samarbejdspartnere, hvor borgerne opholder sig.
  • Fællesskabende aktiviteter for målgruppen og opbygning af peer-netværk.
  • Motiverende og skadesreducerende samtaleforløb med borgerne.
  • Koordinering omkring borgerne med samarbejdspartnere.
  • Information om vores tilbud til samarbejdspartnere, så de kan understøtte henvisning/opsporing.

Foruden indsatsen sammen med borgerne og samarbejdspartnere skal du være indstillet på udviklings- og projektarbejde:

  • Løbende tilpasning og udvikling af indsatsen i projektteamet og i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen.
  • Deltagelse i tværkommunal undervisning og erfaringsudveksling.
  • Dokumentation og dataindsamling til evaluering på resultaterne i projektet.

Om afdelingen

Forebyggelse & Rusmidler er Odder Kommunes tilbud om forebyggelse og rusmiddelbehandling for alle aldersgrupper. Du vil blive en del af et behandlerteam på 10 medarbejdere, hvoraf halvdelen både leverer rusmiddelbehandling og støtte til borgere.

I afdelingen arbejdes der både med forebyggende indsatser på ungeområdet, rusmiddelbehandling, støtteindsatser, familieorienterede indsatser og forskellige projekter.

I afdelingen er der fokus på faglig udvikling og løbende opkvalificering i gruppen ift. virksomme metoder for målgrupperne.

Din profil:

  • Faglig funderet med socialfaglig baggrund som pædagog, socialrådgiver eller lignende på bachelorniveau.
  • Har erfaring med rusmiddelbehandling og/eller vejlederopgaver og kan stå stærkt og selvstændigt i det opsøgende arbejde over for målgruppen og samarbejdspartnere.
  • Arbejder metodisk og vidensbaseret og har kendskab til recovery, MI og traumefokuseret behandling.
  • Er optaget af et produktivt tværfagligt og tværgående samarbejde til gavn for borgerne.
  • Besidder evnen til selvstændigt at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag.
  • Kan se værdien i at arbejde på fleksible tidspunkter med selvtilrettelæggelse ifht. opgaverne.
  • Du har kørekort og adgang til bil.

 

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads i en kommune med gode muligheder for indflydelse, samarbejde på tværs samt kreativ tænkning i opgaveløsningen.
  • En udviklingsorienteret organisation.
  • Et meningsfuldt og afvekslende arbejde med fokus på faglig kvalitet og udvikling.
  • En livlig arbejdsplads med højt til loftet og dygtige medarbejdere.
  • Fælles kompetenceudvikling og supervision.
  • Fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

 

Ansøgningsfrist og samtaler:

Den ene stilling er en fast stilling på 37 timer og den anden stilling er en 2-årig tidsbegrænset stilling på 37 timer. Vi vil gerne høre om du er interesseret i begge stillinger eller kun den ene af dem i din ansøgning.

Løn – og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 12.11.23

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21.11.23.

Opstart: 01.01.2024

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til kommende kollega Rusmiddelkonsulent/Specialvejleder Mathilde Nielsen på mail: mathilde.lyngo@odder.dk tlf.: 29106467  eller projektleder Rikke Møller Findorf på mail: rikke.moller@odder.dk., tlf.: 24437893


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=32940038)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odder Kommune, Forebyggelse og Rusmidler, Vitaparkvej, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926543

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet