Drømmer du om at blive koncertarrangør? Nu har du muligheden, hvis du er mellem 15 og 25 år

Profilbillede
dato

Er du mellem 15 og 25 år og har du lyst og mod på at kaste dig ud i rollen som koncertarrangør?

I samarbejde med Odder Kommune og Kulturring Østjylland udbyder Pakhuset nu en mini-uddannelse som musik-event-arrangør.

Tilbuddet er til dig, der har lyst til at få den første erfaring med at skabe et musikarrangement med alt, hvad det indebærer – fra idé over udvikling, booking, branding og markedsføring til selve den praktiske gennemførelse, hvor der både skal være tjek på det gode værtskab, lyd, lys og meget mere.

Du behøver ikke at haven nogen forudgående erfaring fra kulturlivet for at deltage. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at indgå i et kreativt- og musikalsk fællesskab med andre unge.

Omdrejningspunktet bliver Pakhuset og den koncertsal, som har været anvendt af forskellige etablerede foreninger gennem årene.

Tid, sted og tilmelding

For at komme i betragtning til forløbet, skal man skrive et par linjers tekst om sig selv og sin motivation for at deltage og sende det til post@pakhuset-odder.dk

Første mødegang er onsdag den 22. februar fra 18:30 – 20:30, hvor vi I hilser på hinanden og taler om hvordan, I bedst muligt kommer fra start sammen. Derefter mødes I som udgangspunkt hver anden onsdag.

Forløbet løber frem til sommerferien 2023 eller frem til, at I har afviklet de(n) koncerter, festival eller anden form for musikarrangement, som I kommer frem til i fællesskab.

Pakhusets stiller op med hjælp, vejledning, udstyr, lokaler og en pose penge til rådighed. Nu mangler de bare dig, der brænder for at være med til at sætte den musikalske dagsorden.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig, og vil du gerne vide lidt mere om forløbet, inden du tilmelder dig? Så kan du møde op i Pakhuset onsdag den 8. februar kl. 19:00, hvor husets frivillige, Kulturring Østjyllands projektleder og Odder Kommunes Kultur- og Fritidschef vil fortælle og svare på alle dine spørgsmål. 

Du kan se mere i videoen her.

Kilde: Odder Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.