Der venter en lang række gode arrangementer fra Odder Biblioteket til foråret. Der vil være forrygende foredrag og kreative workshops, der henvender sig til både børn og voksne. Der vil være musik, højtlæsning, babycafeer, børneteater og hyggelige ture i det fri.
Forårets foredrag er ved forfatter, foredragsholder og journalist Nanna Hyldgaard Hansen – ”Lev for det halve & Rig på tid”. Foredraget er den 7/2, og Hanne H. Hansen vil fortælle, om hvordan hun har udskiftet overarbejdet ud med en kort arbejdsuge, og hvordan hun nu lever et liv, der er mere bæredygtigt, både for hende og for klimaet. Der vil være en liste over forårets arrangementer på Odder Bibliotekets hjemmeside.
Arrangementer for børn
Kommunens børn bliver ikke snydt, og der vil være arrangementer for både de mindste og de lidt større børn samt med deres familier.
Ud i naturen
Der er også arrangementer, der ikke foregår på selve biblioteket. I maj har du mulighed for at stå tidligt op og høre om biolog Henrik Skovgaard fortælle om Quistorff-Nyskov Fuglereservats fugleliv og Ib Salomon som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder vil fortælle om Svend Quistorff, der købte området for at give fuglene et fristed. Det sker d. 8. maj.
Du kan læse mere om alle Odder Biblioteks arrangementer lige her.
Du kan booke billetter til Odder Biblioteks arrangementer her.