Danmarks første BikePod indviet på Odder Station

dato

Torsdag den 11. september blev en ny æra inden for cykelparkering skudt i gang i Odder. Her blev landets første BikePod officielt indviet.

Odder Kommunes borgmester, Lone Jakobi, og Midttrafiks direktør, Lars Berg, stod for at åbne den innovative cykelstation, som kombinerer moderne design, sikkerhed og bæredygtighed med solenergi.

Den nye facilitet skal gøre overgangen mellem cykel og kollektiv trafik mere sømløs for borgerne. Interesserede opfordres til at besøge Odder Station og udforske mulighederne. Læs mere på kommunens hjemmeside.

Kilde: Odder Kommune