Bliv pædagog i Åhusene og gør en forskel for borgere med psykiske handicaps

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog i Åhusene.

I Åhusene forstår vi medborgerskabet og social deltagelse som essentiel i et etisk perspektiv: For at den enkelte borger får mulighed for at handle og leve et meningsfuldt hverdagsliv med størst mulig indflydelse på egen tilværelse, er en af praksistilgangene at arbejde med trivsel, læring og personlig udvikling gennem social deltagelse. Deltagelse i forskellige fællesskabsformer øger trivsel, skaber gensidige relationer, og opøver personlige kompetencer. Det pædagogiske arbejde består her i at facilitere, eller understøtte i-forvejen-eksisterende differentierede fællesskabsformer, hvor didaktiske overvejelser, nærvær og kreative idéer kommer i spil.

Bo & Beskæftigelse er Odder Kommunes samlede tilbud til borgere med psykiske handicaps, og omfatter som helhed fem bo-enheder, et aktivitetscenter, og en café.

Visionen for Bo & Beskæftigelse er; at understøtte det gode liv med fokus på værdierne: et godt sted at bo, gæste og arbejde, og holder fokus på kerneopgaven: "Vi understøtter borgeren i at mestre eget liv, og i at deltage som aktiv medborger i fællesskabet".

Hvem henvender vi os til?

Velfungerende borgere over 18 år med forskellige former for varig fysisk/psykisk funktionsnedsættelse - eksempelvis udviklingshæmning eller andre udviklingsforstyrrelser - der har behov for støtte i eget hjem.

Tilbuddet retter sig typisk mod borgere, der har behov for længerevarende støtte til almindelige daglige funktioner, omsorg og behandling, eller som ved hjælp af et individuelt udviklingsforløb eller særlig behandlingsmæssig støtte vil blive i stand til at klare en tilværelse i et mindre indgribende tilbud.

Der kan både være tale om borgere, der er i stand til aktivt at være deltagende i udførelsen af opgaverne, og borgere hvis behov for støtte er af kompenserende karakter.

Hvilken støtte tilbyder vi?

Formålet med tilbuddet er, at borgeren får mulighed for at udvikle, fastholde eller undgå tab af færdigheder, så borgeren blive i stand til at leve et så selvstændigt hverdagsliv i egen bolig som muligt. Indsatsen er tilrettelagt ud fra borgerens individuelle ressourcer og behov, hvor borgeren motiveres til og støttes i at kunne planlægge, strukturere, igangsætte og udføre opgaven så selvstændigt som muligt.

Støtten kan ydes inden for et eller flere af følgende temaer: praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg, kommunikation, mobilitet, samfundsliv, socialt liv og sundhed.

Den faglige tilgang er fundamenteret i tanken om fællesskabets betydning for den enkelte, hvor vi arbejder med fællesskaber på et individuelt, samfundsmæssigt og socialt plan.

Vi forventer at du:

  • er socialfaglig  uddannet – fx pædagog, socialrådgiver mm.
  • kan motivere, begejstre, guide og skabe mening i forhold til den enkelte borgeres indsatsplan.
  • er skarp i forståelse og omsætning af borgernes individuelle indsatsplaner, og arbejder målrettet ud fra disse.
  • er fortrolig med it, og kan håndtere fagsystemer. I Bo & Beskæftigelse anvendes KMD Nexus.
  • kan dokumentere og formidle borgerens progressioner i forbindelse med opfølgninger til visiterende myndigheder.
  • kommunikerer anerkendende, og er nærværende og lyttende i dialog og samspil.
  • samarbejder på tværs – både internt og eksternt.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • hvor fleksibilitet, kreativitet og omstillingsparathed er indgangen til en levende og resultatorienteret arbejdsplads
  • hvor vi alle bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø – og et godt sted at bo
  • hvor vi arbejder i et gensidigt anerkendende og fagligt fællesskab
  • hvor vi har et skarpt blik for, hvordan vi tager medansvar for tryghed og stabilitet i hverdagen for såvel borgere som kolleger
  • der er fyldt med energi og godt humør når du møder på arbejde
  • hvor arbejdstiden i dagstimerne er i tidsrummet 7.30-15.00 Ca. 1-2 aftenvagter 14.30-22 i ugen og arbejde hver 3. weekend

Vi søger en pædagog til et vikariet frem til og med sommerferien, med fokus på Bo & Beskæftigelses værdier og kerneopgave, som er klar til at indgå i et dynamisk team af fagligt velfunderede kollegaer.

Tiltrædelse 15/01- 2025 eller snarest muligt. Samtalen forventes afholdt d. 19/11 -2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7a9dd419)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odder Kommune, Bo og Beskæftigelse, Stenslund, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145103

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet