På Odder Gymnasium er innovation i fokus, når 2g-eleverne i disse dage deltager i et projektarbejde med de 17 verdensmål som omdrejningspunkt.
Eleverne udfordres af deres lærere til at finde løsninger på emner som bæredygtige byer og lokalsamfund samt sundhed og trivsel. Ved hjælp af procesværktøjer som dobbeltdiamanten, omvendt brainstorm og 4P-modellen arbejdes der intenst på at udvikle kreative prototyper.
Aktiviteterne emmer af engagement og ny tænkning, som forhåbentlig udmønter sig i nyskabende løsninger på globale udfordringer.