BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi opnormerer i Ungeenheden i forbindelse med Barnets Lov og søger derfor 2 ungerådgivere, som har et særligt talent for at samarbejde med unge mennesker i alderen 15 – 18 år.
Vi søger to kollegaer der finder det interessant at samarbejde med unge mennesker og deres netværk/forældre. Vi søger også kollegaer der ønsker at udfolde socialt arbejde inden for rammen af Barnets Lov. Dine primære opgaver vil bestå af råd – og vejledningsopgaver, afklare støtte behov hos den unge, indgå i det daglige tværfaglige opgave fælleskab i Ungeenheden, samarbejde med interne og eksterne leverandører og ikke mindst bidrage til en fortsat høj faglighed i Ungeenheden.
Vi kan tilbyde dig
- Høj faglighed
- Dygtige og engagerede kollegaer
- En stærk tværfaglig samarbejdsflade
- Humoristisk omgangstone
- Ærlighed, respekt og ansvarlighed
- Et spændende og udfordrende job
- Stort fokus på et godt og givende arbejdsmiljø
- Uddannelses forløb i BIT metoden v. Anne Brorson
- Ekstern Supervision
Faglige krav og kompetencer
Du kender det garanteret allerede fra tidligere stillinger og måske også fra det job du sidder i nu. Derfor ved du, at du kommer til at arbejde med unge, deres netværk og deres familier, som til tider oplever at have store og alvorlige problemer. Du ved også, at det er en faglig tilfredsstillelse når du sammen med den unge, netværket og andre fagprofessionelle er med til at finde den rette løsning, der hjælper den unge godt på vej mod uddannelse eller beskæftigelse.
Vi har brug for kollegaer der både fagligt og personligt kan sige "ja" til enten alle eller største delen af følgende punkter:
- Er uddannet socialrådgiver/formidler med erfaring inden for myndighedsområdet
- Evner at varetage myndighedsopgaven med fokus på den inddragende proces i forhold til den unge, netværk, familien, og samarbejdspartnere
- Arbejde konstruktivt med implementering af Barnets Lov
- Kan og vil facilitere samarbejdsmøder
- Ønsker en arbejdsplads der til tider kan være uforudsigelig og omskiftelig
- Vil bidrage til afdelingens tværfaglige udvikling og trivsel
- Har erfaring med DUBU og BIT
- Er struktureret i forhold til administrative opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og i teams
Hvem er vi – Ungeenheden(KUI):
Vi består af 16 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Vi samarbejder med unge i alderen 15 – 29 år og deres forældre/netværk, skoler og mange andre relevante samarbejdspartnere. Vi består af 4 forskellige fagteam: Uddannelsesvejledningen, Servicelov 15- 18 år, Servicelov 18 – 29 år og Lov om Aktiv beskæftigelse. Du vil komme til at samarbejde med dine kollegaer fra de forskellige fagområder – kollegaer der ligesom dig, finder det meningsgivende at understøtte de unge i deres vej til uddannelse og beskæftigelse.
Dernæst er der en forventning til, at du helt naturligt ser fordelene ved at indgå i samarbejde med øvrige myndigheder og andre eksterne samarbejdspartnere der er med til at styrke den unges vej til uddannelse og beskæftigelse.
Du vil opleve at komme til en afdeling, hvor der er en mangfoldighed af opgaver og der er travlt, og derfor gør vi alt hvad vi kan for, at det er sjovt og spændende at gå på arbejde hver dag.
Praktiske detaljer
Der er tale om 2 faste stillinger på 37 timer/uge. Stillingerne er til besættelse den 1. marts 2024. Du får løn efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ungerådgiver Tina Brandt tlf.nr.: 2922 2768, Ungerådgiver Rikke Liboriussen tlf.nr.: 3084 3472 eller afdelingsleder Mette Johannesen, tlf.nr.: 2459 2516
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Den skal sammen med CV senest sendes til os onsdag den 17. januar 2024 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 25. januar 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c967fefc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Ungeenheden, Vitavej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962330