Verdensmålene i Odder Kommune: Kom med til workshop

Profilbillede
dato

Du kan nu komme til møde om verdensmålene, når Odder Kommune holder workshop den 23. juni. 

Det er verdensmålene, der er i centrum til workshoppen. Her kan du, sammen med de andre deltagende, være med til at finde ud af, hvordan Odder Kommune skal arbejde videre med verdensmålene. På den måde kan du have indflydelse på, hvordan disse mål kan blive introduceret endnu bedre i lokalsamfundet. 

Odder Kommune er en del af det landsdækkende projekt, som kaldes for ‘Danmark for Målene’, hvori målet er at oplyse og skabe handling omkring FN’s Verdensmål, så de bliver en mere integreret del af danskernes hverdag. 

Du kan deltage i workshoppen som virksomhed, organisation, uddannelse/skole eller bare som privatperson. Mødet vil foregå den 23. juni på Pakhuset, Banegårdsgade 5, 8300 Odder, hvor der gennem workshoppen skal skabes netværk, viden og udvikles idéer til, hvad der skal være i centrum til Verdensmålsdag i Odder den 13. august. 

Hvis du brænder inde med gode idéer eller ønsker at få endnu mere viden om verdensmålene, så kan du finde link til tilmelding på Odder Kommunes hjemmeside, hvor du også finder det fulde program for dagen. 

Kilde: Redaktionen