Vær med til at støtte biodiversiteten med gratis frø

Profilbillede
dato

Projektet med at øge biodiversiteten i Odder Kommune er godt i gang - og du kan nu hjælpe med at skabe mere biodiversitet ved at plante frø i din have eller på jeres fællesarealer. 

Det står efterhånden klart, at øget biodiversitet er godt for alle, samtidig med, at det er smukt at se på. Når der kommer flere og mere varierende typer af blomster, så øges vilkårene også for insekterne, der er med til at danne fødegrundlag for både fugle, padder og pattedyr. Derudover er lang blomstring også godt for vores sommerfugle og bier, men dette kræver også variation i vores blomster og planter. 

Odder Jagtforening og Odder Kommune har derfor været ude og skaffe nogle frøblandinger til dig, der ønsker at skabe mere biodiversitet i din have eller på jeres fællesareal. I første omgang bliver det dog primært jægere, der kan få udleveret frøblandingerne til Trofæaften den 10. juni og Jagtforeningens generalforsamling den 17. juni. 

Da det er Jagtforeningen, der står for at uddele blandingerne, er disse også mest velegnet til haver på landet, da de også tiltrækker råvildt. Der vil dog også blive lavet mindre poser til private, som kan sprede frøene i deres haver. 

I frøblandingerne er der et mix af Pollen og Nektarblanding, Landmandens Blomsterblanding, Bestøver Brak samt Helårsmix til hjortevildt. Poserne kan hentes efter aftale hos Poul-Arne Nielsen i Amstrup. Når du henter blandingen vil Poul-Arne også gerne vise dig/jer rundt på sin grund, hvor han arbejdet rigtig meget med biodiversitet. Du kan kontakte ham på 40 44 19 45, og udleveringen af frøblandingerne vil ske efter ”først til mølle”-princippet.

Kilde: Redaktionen