BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kollega der finder det interessant at samarbejde med unge mennesker og deres forældre/netværk. Vi søger også en kollega der ønsker at udfolde socialt arbejde inden for rammerne af Barnets Lov.
Vi kan tilbyde dig
- Høj faglighed
- Dygtige og engagerede kollegaer
- En stærk tværfaglig samarbejdsflade
- Humoristisk omgangstone
- Ærlighed, respekt og ansvarlighed
- Et spændende og udfordrende job
- Stort fokus på et godt og givende arbejdsmiljø
- Supervision ved ekstern supervisor
- ”Mentor” ordning ved opstart i afdelingen
Du kender det garanteret allerede fra tidligere stillinger og måske også fra det job du sidder i nu. Derfor ved du, at du kommer til at arbejde med unge og deres familier, som oplever at have store og alvorlige problemer. Du ved også, at det er en faglig tilfredsstillelse når du finder den rette løsning, der hjælper den unge og familien godt på vej.
Vi har brug for en kollega der både fagligt og personligt kan sige ”ja” til enten alle eller største delen af følgende punkter:
- Er uddannet socialrådgiver/formidler med viden/erfaring med Barnets Lov
- Evner at varetage myndighedsopgaven med fokus på den inddragende proces i forhold til familien, netværket og samarbejdspartnere
- Kan og vil facilitere netværksmøder
- Ønsker en arbejdsplads der til tider kan være uforudsigelig og omskiftelig
- Vil bidrage til afdelingens tværfaglige udvikling og trivsel
- Har erfaring med ICS og DUBU (hvis ikke vil du blive oplært)
- Er struktureret i forhold til administrative opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og i teams
Hvem er vi – Ungerådgivningen(KUI):
Vi består af 17 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Vi samarbejder med unge i alderen 15 – 29 år og deres forældre/netværk. Vi består af 4 forskellige fagteam:
Uddannelsesvejledningen (UU)
Barnets Lov 15- 18 år (18-23)
Servicelov 18 – 29 år
LAB – Uddannelses-/kontanthjælp
Stillingen vi søger er forankret i Barnets Lov - teamet
Du vil komme til at samarbejde med dine kollegaer fra de forskellige fagområder – kollegaer der ligesom dig, finder det meningsgivende at understøtte de unge i deres vej til uddannelse og beskæftigelse.
Ud over dit monofaglige team, bliver du også en del af mindre tværfaglige teams, hvor vi arbejder tæt sammen omkring vores unge. Dernæst er der en forventning til, at du helt naturligt ser fordelene ved at indgå i samarbejde med skoler, Børnerådgivningen, PPR og andre relevante samarbejdspartnere der er med til at styrke den unges vej til uddannelse og beskæftigelse.
Du vil opleve at komme til en afdeling, hvor der er en mangfoldighed af opgaver og der er travlt, og derfor gør vi alt hvad vi kan for, at det er sjovt og spændende at gå på arbejde hver dag.
Praktiske detaljer
Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Stillingen er til besættelse den 1. november 2024 eller efter aftale. Du får løn efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ungerådgiver Rikke Liboriussen på tlf.nr.: 3084 3472 eller Ungerådgiver Betina Rasmussen på tlf.nr.: 2922 2766 eller afdelingsleder Mette Johannesen på tlf.nr.: 2459 2516
Vi glæder os til at se din ansøgning. Den skal sammen med CV senest sendes til os torsdag den 19. september 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 23. september 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ungeenheden Odder Kommune, Vitavej , 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106021