Det er nu muligt at tage med Vores Natur ud og opleve nye og anderledes ture og aktiviteter i det fri.
Det er en lang række af foreninger, naturcentre, museer og naturformidlere landet over, der tilbyder ture og aktiviteter for alle, der har lyst til at komme ud og nyde det danske landskab.
Inde på Vores Naturs hjemmeside er det muligt at få et overblik over, hvilke aktiviteter, ture og arrangementer, der er oprettet tæt på dig. Du kan bruge kortet til at finde de naturoplevelser, der byder sig i den natur, der er tættest på dig.
Derudover er der også mulighed for at søge aktiviteter for bestemte målgrupper, aktiviteter, der foregår i særlige naturtyper eller aktivitet, der har et bestemt tema.
Hvis du har lyst til at dele din naturglæde med andre, blive inspireret til, hvordan du kan gøre brug af din nærliggende natur eller bare trænger til en ny oplevelse, så hop ind på Vores Naturs hjemmeside og find de aktiviteter og arrangementer, der passer til din naturånd.
Det er for eksempel mulighed for at deltage i Nat i Naturen weekend fra den 7. til den 9. maj, hvor du, sammen med andre, vil komme til at gå på opdagelse i naturens mørke.