BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye socialrådgiver ?
Jobcenter Odder søger socialrådgiver / socialformidler til sygedagpenge- og Jobafklaringsteamet, 37 timer / uge. Stillingen ønskes besat fra 1.9.24 eller snarest muligt derefter
Området er under udvikling og vi skal i gang med en mindre justering af opgavefordelingen, hvorfor der både er mulighed for at få JAF og sygedagpengesager.
Jobcenter Odder er et mindre jobcenter i en mindre kommune, hvor vi vægter et tæt tillidsfuldt og tværfagligt samarbejde – både internt i jobcentret og sammen med vores kolleger i den øvrige del af kommunen. Vi har også et rigtigt fint samarbejde med de lokale arbejdspladser, som du også vil samarbejde med i forhold til arbejdsfastholdelse.
Du vil skulle arbejde i et mindre team, som er placeret på Odder Rådhus midt i Odder.
Du vil blive inviteret med ind i et kompetenceudviklingsforløb med Carelink, hvor vi har fokus på den jobrettede samtale og individuelle sparringsmøder med vores faglige koordinator er et kerneelement i implementeringen. Samtidig har Carelink den faglige indsats i 100 af vores sager, hvor vi fortsat har myndighedsopgaven. Der er tale om et socialt investeringsprojekt.
Din profil
- Er du resultatorienteret, fagligt nysgerrig og ansvarsfuld?
- Kan du kommunikere tydeligt og respektfuldt både i skrift og tale?
- Kan du sætte i gang og afslutte?
- Kan du strukturere dine arbejdsopgaver selvstændigt, herunder den administrative del af jobbet?
- Er du en socialrådgiver af hjertet, der også kan holde hovedet koldt?
- Og er du samtidigt fuld af gode ideer og har et positivt sind?
Dine primære opgaver vil være:
- Sagsbehandling i sygedagpenge- og jobafklaringssager. Sagstammerne er pt. på 40-50 borger.
- Dobbeltfunktion som socialrådgiver og jobkonsulent i fastholdelsessager
- Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner til borgere, der skal i ressourceforløb, fleksjob, seniorpension og på førtidspension, samt deltagelse i rehabiliteringsteammøder
- Og være rådgiver for de borgere der overgår til JAF
Vi kan tilbyde:
- En travl og dynamisk arbejdsplads, som er i konstant udvikling
- Gode kolleger som gerne vil hinanden samt et godt og tæt samarbejde med jobkonsulenter og vores tilbudsafdeling
- Der er både højt til loftet og stor psykologisk tryghed.
- Et afvekslende job med høj grad af selvstændig kompetence
- Supervision og gode muligheder for sparring med faglig koordinator
- Fleksibel arbejdstid, god kantine, massage- og frugtordning
- Let adgang med offentlig transport og gode gratis parkeringsmuligheder
- Tæt ledelsesmæssig og faglig opbakning og understøtning
Ansøgningsfrist: 13.08 2024 kl. 8.00.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og forventer at afholde samtaler d. 20. august på Odder rådhus
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst / ny løn.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Gitte Krabbe Kurup på telefon 24865579 eller afdelingsleder Lene Vendelbo på telefon 24865542
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odder Rådhus, Rådhusgade , 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081284